KVINDEFODBOLD, TWEETS OG TESTEL

PROFIL

Asger Albjerg                     

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

Min finske nabo – ikke ham fra Tammerfors med barkbillerne, men ham den anden med muldlokum i haven og specialtrykte Donald Trump-tweets på sit toiletpapir – min nabo rakte den anden morgen hånden frem over hækken og ønskede til lykke!

Jeg så desorienteret på ham.

– Med sejren! sagde han med eftertryk, da jeg automatisk havde grebet hans hånd og mærkede en styrke, som havde han været Macron og jeg Trump.

– Øh, ja, i hvad?

Han slap min hånd, der hang som en selvdød fisk.

– I fodbold, naturligvis.

Hvad var der galt? Aldrig tidligere havde min nabo med en stavelse afsløret, at han interesserede sig for den slags.

– De fik lige, hvad de havde fortjent!

Jeg nikkede indforstået uden at ane, hvad præcis jeg var indforstået med.

– Men Belgien er jo heller ikke nogen udpræget fodboldnation. På damesiden. Men de danske piger! Han smækkede med tungen.

– I 1971, især. Jeg fandt et klip fra den gang. De så bare så...

Jeg nikkede igen.

– Glæder mig, at du også ser sådan på det.

Jeg var ikke sikker på, hvad han troede, jeg så, og hvordan jeg så på det. Men så kom det:

– Sports-BH’er skæmmer, det kan enhver se, de tager jo komplet faconerne af brysterne. Man ser ikke noget liv under dem, ingen individuelle former.

– Men det er der nok ikke noget at gøre ved, forsøgte jeg mig. – Tiderne er anderledes nu. Moden skifter. Folk den gang i halvfjerdserne var mindre stramme i betrækket, strandene var fulde af topløse...  

Med et konspiratorisk grin bøjede han sig langt frem i hækken.

– Men ved du hvad – ham der FIFA-generalen Sepp Blatter. Han vil kompensere for den der BH.

– Nå?

– Ved at påbyde strammere shorts. Så rumperne får en klarere struktur. Når de hopper oven i hinanden efter et mål, for eksempel. Man vil få meget mere ud af damefodbold på den måde. Så kan de også løbe hurtigere. Mere uhindret. Ligesom sprinterpigerne med deres bare maver.

Jeg nikkede. Og smilede indforstået. Forsøgte i hvert fald. Hvorfor begynde at mundhugges med en i grunden rar nabo på grund af et par dameshorts og en afgået FIFA-præsident.

– Jeg havde tænkt at lave en facebookgruppe om emnet, sagde han, men fruen syntes ikke om det. Så jeg venter.

– På hvad?

Han lænede sig så langt frem, at hækken var ved at knække under ham, og hviskede:

– På, at nogle andre opretter en gruppe om dame-EM i fodbold. Om, at de skal være nøgne for at deltage.

Vi skiltes med et nik og gik hver til vort. Han for at frekventere sit muldlokum og tørre sig i røven med nogle Trump-tweets, jeg for at tjekke hans påstand om shortsene.

Den stemte faktisk!

I 2004 kunne man i den engelske avis The Guardian læse følgende råd fra FIFA’s daværende præsident, Sepp Blatter, som drejede sig om at gøre kvindefodbold mere attraktiv:

De kunne eksempelvis spille i strammere shorts. De kvindelige spillere er pæne, hvis I vil have mig undskyldt for at påpege det.

Og bedre blev det ikke under mine videre undersøgelser af attituden til kvindefodbold. For var det ikke præcis den samme, kvindelige bagdel, som Vesttysklands Fodboldforbund havde i kikkerten, da det i 1955 begrundede et forbud mod kvindefodbold med følgende:

I kampen om bolden forsvinder den kvindelige ynde, krop og sjæl lider uvægerlig skade, og udstillingen af kroppen skader skikkeligheden og anstændigheden.

Efter den recept er kvindefodbold ikke bare smagløs underholdning, som det engelske fodboldforbund FAI i 1921 konstaterede. Kvindefodbold er i direkte modstrid med kvindens natur.

Men hvad er så kvindens natur i et bedaget og, undskyld jeg siger det: stærkt mandligt fodboldperspektiv?

Ser man på præmien, der blev uddelt til det vesttyske kvindelige fodboldlandshold efter EM-sejren i 1989, er der ingen tvivl.

Præmien var intet mindre end – et testel.

Artige sager! Som et ekko af tredivernes Kinder, Kirche, Küche. Hvor langt igen er der, inden kvindefodbold bliver bare – fodbold?

Det kommer nok an på, hvem der bestemmer.

ANNONCE: