![]() |
Jan Vapaavuori |
PROFIL
Asger
Albjerg
forfatter,
fil.dr
Jeg
har været højskolelærer i Sverige,
leder
af Nordens Institut på Åland
og
i det meste af mit arbejdsliv
lektor
i dansk ved Helsingfors Universitet.
EU’s
behov for en permanent redningspakke udstiller EU’s krise som permanent. Det er
jeg ked af, fordi det underløber EU’s grundlæggende idé om, at en stadig dybere
integration af stadig flere europæiske stater er den størst mulige garanti for
fred og stabilitet i Europa og i den øvrige verden.
Det rigtig problematiske i denne sammenhæng er, at da den
veltrimmede økonomi ikke længere holdt EU-staterne sammen, er fokus blevet
rettet mod forskellige staters kulturmønstre. Det sker på en måde, som i bedste
fald er klichepræget, i værste racistisk.
TO
KLICHEFORESTILLINGER
Hvis
finnerne ikke ligefrem er født med sisu, har den barske virkelighed med de
lange vintre, karge natur og træ som en af de få naturressourcer lært dem at
være innovative og kæmpe hårdt for brødet. I den daglige kamp kan man få brug
for sin nabos hjælp, hvorfor hæderlighed og evne til samarbejde er kommet til
at stå højt i kurs. Finlands historie som nation er bare et par hundrede år,
men fremtiden er finnernes, derfor skal der knokles.
Grækerne, p.t. EU’s smertensbarn nummer et, skal ikke slås mod
snestorme, men har det evigtblå Middelhav som nærmeste nabo, solen som bedste
ven, heden som en undskyldning for en lang pause midt på dagen, aftenen som en
opfordring til muntert samvær og en historie, antikkens, der giver selvbevidsthed
som kunstens, filosofiens og demokratiets grundlæggere. Det skal nok gå alt
sammen, det har det altid gjort, der er nok til alle af det hele, og får man
kun lidt, har man snydt sig selv.
Jeg ved, og læseren ved, at ovenstående er klicheer om indbyggerne
i nationerne Finland og Grækenland. Og alle ved vi, at der findes lignende
forudfattede opfattelser om kulturelle forskelle mellem alle andre nationer
både indenfor og udenfor EU. De kan være underholdende og hyggelige at
udveksle, når det går godt.
Men set i lyset af den krise, EU er ved at bevæge sig ind i, og
som ikke blot er EU’s egen private krise, men en krise med forbindelse til
andre staters og kontinenters økonomier, bliver de nævnte fordomme skræmmende.
For de skaber et vi og
et de, der ligger som den første
begyndelse til netop de internationale konflikter, som EU er sat i verden for
at undgå.
JAN VAPAAVUORI
En
af de politikere i Finland, som tilsyneladende har forstået dette, er
Samlingspartiets gruppeformand Jan Vapaavuori. Derfor har han i den forløbne
uge fået en masse politiske bank.
Hvorfor?
Jo, fordi han har blæst den finske sekspartiregerings krav om
lånegarantier fra Grækenland en lang march. At disse lånegarantier skyldes de
populistiske Sandfinlænderne permanente trussel om at rive endnu flere stemmer
til sig ved at udstille grækerne som slappe og uærlige er en del af historien.
Det er netop gennem den uhæderlige virkelighedsflugt, som det er
at lade landets økonomi- og udenrigspolitik styre af populistiske klicheer, at Finlands
sekspartiregering med Samlingspartiets Jyrki Katainen som statsminister har svigtet
EU’s grundværdier. For det er en politik, der er med til at legitimere og skabe
endnu mere mistro og endnu større splid i Europa.
På en liste på i alt tretten personer, som mere end alle bidrager
til verdens økonomiske krise, har det amerikanske Business Insider kåret Sandfinlændernes partiformand Timo Soini som
nummer syv. Se: http://www.businessinsider.com/people-destroying-the-global-economy-2012-7?op=1 Så høj en
international position har hans pendant i dansk politik, Dansk Folkepartis Pia
Kjærsgaard, aldrig fået. Hun havde nok i at være den der (med hendes
yndlingsudtryk) trak regeringen rundt i
manegen.
Som om politik var en cirkusforestilling eller en kamp om at redde
stemmer på et populistisk grundlag.
Timo Soini og Pia Kjærsgaard burde skamme sig.
Jan Vapaavuori, derimod, fortjener stort ros for ikke at være en
medløber, men en modløber. De første er der godt køb på i disse tider, de
sidste er en mangelvare.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar