MAD FOR MÆND

Côte de veau Foyot

PROFIL

Asger Albjerg

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

For tiden flyder medierne over med sommermad, som man bare kan drømme om at tillave, når der nu er så meget andet, man skal nå i disse lange, solfyldte dage og korte nætter.

I Umberto Ecos roman Kirkegården i Prag fandt jeg sommerens opskrift. Mad for mænd, simpelthen!

Jeg blev liggende i sengen og hengav mig til fantasier... I betragtning af mine udeståender med russerne (russerne?) var det nok bedst, at jeg ikke lod mig se på mine yndlingsrestauranter. Jeg kunne selvfølgelig selv lave noget mad. Det virker afslappende på mig at tilbringe nogle timer med at tillave et godt måltid. For eksempel en gang côtes de veau Foyot, skiver af oksekød på mindst fire centimeters tykkelse, en portion til to personer, naturligvis, to mellemstore løg, halvtreds gram brødkrumme, femogtres gram revet gruyereost, halvtreds gram smør. Krummen findeles og blandes med gruyereost, halvtreds gram smør. Krummen findeles og blandes med gruyeren, løgene pilles og hakkes, man smelter fyrre gram smør i en lille kasserolle, og i en anden gryde svitser man samtidig løgene i det resterende smør ved svag varme. Halvdelen af løgene anrettes i et fad, kødet krydres med salt og peber og lægges ovenpå, og resten af løgene anrettes langs fadets ene side. Det hele tildækkes med et første lag brød og ost, idet man sørger for, at der er god kontakt til kødet ved at hælde det smeltede smør ud over det og trykker det let sammen med hånden. Derefter tilsættes endnu et lag brød og ost, som overhældes med mere smeltet smør, så der dannes en lille kuppel. Det hele overhældes med hvidvin og suppe, så kødet kun er halvt dækket. Serveres med sauteret blomkål.

Det er selvfølgelig ikke klaret i en håndevending, men gastronomiens glæder begynder ikke med selve spisningen, og når man laver mad, tager man forskud på glæderne, som jeg nu gjorde, mens jeg gassede mig i min seng. Denne verdens dårer må bestandig have en kvinde, eller en ung mand, hos sig i sengen for ikke at føle sig ensomme. De ved ikke, at mundvandet, der driver, er bedre end en erektion.

I same roman er der mange flere opskrifter, der, heri ligner de romanen, bliver stadig mere upræcise. Men gør det noget, bare de ægger til drømme? For det vigtige i vores kultur er åbenbart drømmen om mad, ikke, fordi den er en mangelvare, men på grund af dens umådelige overflod.

ANNONCE: