![]() |
Snart på frimærke |
PROFIL
Asger
Albjerg
forfatter,
fil.dr
Jeg
har været højskolelærer i Sverige,
leder
af Nordens Institut på Åland
og
i det meste af mit arbejdsliv
lektor
i dansk ved Helsingfors Universitet
Kan nogen mon huske:
På landevejen går Jens Post
i regn og sne og slud og frost,
han bringer bud fra syd og nord
til alle, som i byen bor.
Eller hvad med den prosaiske
udgave af samme heroiske forehavende:
I slutningen af 1800-tallet var
postbuddet mellem Frederikshavn og Sæby en mand i træsko. Og posten kom altid
frem.
Ikke blot var posten pålidelig,
han var også en omhyggelig mand, der altid ringede to gange. Ikke for at
efterligne en halvdårlig bog fra trediverne, der blev til en elendig film i
firserne, men fordi han levede op til sin embedspligt. Han var den betroede forbindelsen
mellem mennesker og institutioner.
I begyndelsen
af tresserne fik hans transport af sorger og glæder et stærkt udtryk i The
Beatles’ indspilning af Please Mr.
Postman.
Mr. Postman look and see
Is there a letter in your bag for me
I’ve been waiting a long long time
Since I heard from that girl of mine
There must be some word today
From my girlfriend so far away
[...]
For just a card or just a letter
Saying she's returning home to me
From my girlfriend so far away
[...]
For just a card or just a letter
Saying she's returning home to me
I dag, mere
end et halvt århundrede senere, kan jeg få melodien som ringetone til min mobil.
Vel at mærke i andre udgaver end The Beatles’. De har et anstrøg af noget
syntetisk, hvilket dog passer fint med, at de breve og notifikationer, der
løber ind i en jævn strøm, er lige så immaterielle i deres form som i deres
indhold.
Den tid er
forbi, da den elskedes brev duftede af parfume.
Tårerne, der
fik blækket til at løbe ud i brevet om dødsfald og tragedier, må nu i deres
konkrete form søges i den anden ende af cyperspace.
Og fedtpletten,
et udtryk for et arbejdstempo så intenst, at spisning og skrivning er foregået
ved samme bord og på samme tid, også den er en saga blot.
At det
typiske postbud i dag hverken går med træsko, bærer rød jakke, betjener sig af
en gul cykel eller kører i bil, men er
en internetforbindelse i min lomme, blev jeg, tro det eller ej, først rigtigt
klar over, da jeg fra en bekendt i Danmark uden internet hørte, at nu måtte man
regne med en udbæringstid på fem (5) dage for et almindeligt brev.
Og ser jeg
mig omkring i min finske dagligdag, bliver postkontorene nedlagt på stribe.
Skal jeg hente et anbefalet brev eller sende en pakke, sker det nu fra den
lokale slikbutik. I den kan man også, har jeg læst, gøre en aftale med det
lokale postbud om anden slags service end udbæring af breve. For eksempel
plæneklipning. Eller hvorfor ikke vinduespudsning?
Med til
postvæsenets bestræbelser for at få penge ind hører, at man kan få sit eget
kontrafej på frimærke. Med andre ord kan enhver nu lade sig afbilde i
paradisisk idyl med et par næsehorn, hvis de altså lige kan finde dem. Hvilken
afstand til den tid, da det var kongelige portrætter, der prydede og
garanterede for forsendelsen!
Men hvis dét
kan få postbuddet og slikbutikkerne til at overleve til glæde for dem, der ikke
har internet eller brænder efter at sende et parfumemættet brev i stedet for en
selfie til den elskede, så er det ok for mig.
Bare jeg uforstyrret
bevarer min internetforbindelse.
Den er
hurtigere end Jens Post, indtil videre pålidelig og er, har jeg observeret,
fuldtud duelig som budbringer fra hjerte til hjerte. Og så tager udbringningen
samme tid uanset hvor på kloden, man befinder sig.
Det lokales
og det nationale, som før var afgørende for postgangen og kunne aflæses af
frimærket og poststemplet, er i dag uden perspektiv for andre end samlere og har
ikke relevans, når det drejer sig om at forene mennesker og bringe kulturer
nærmere hinanden.
Multikulturalitet
og globalisering bor i min lomme. Det er bare at hengive sig uden sentimentale
følelser for Jens Post og hans hullede træsko.
Eller vente
fem (5) dage på et brev og konstatere, at vi er ved at få indført afrikanske
tilstande.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar