PROFIL
Asger Albjerg
forfatter,
fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
Som halvt studerede røvere er
generalister fortrinlige til at holde konversationen i gang ved
middagsselskaber, men som lærere i folkeskolen er de et absolut onde. De
degraderer undervisningens kvalitet og nedsætter skolens omdømme i
befolkningen. Det er i de senere år sket i en sådan grad i den danske
folkeskole, at forældres tilstedeværelse i klasseværelset efterhånden synes
naturlig.
En af mine
bekendte gav mig for nogle dage siden et eksempel på, hvordan denne devaluering
af undervisningen kan foregå. Sådan forstod i hvert fald jeg hans fortælling. Han
selv så den som en solstrålehistorie om, hvordan man i den danske folkeskole
klarer sig igennem svære situationer med praktiske løsninger.
På skolen,
hvor hans kone er lærer, var der opstået et behov for undervisning i fransk.
– Men hvad
var, sagde han, – mere naturligt, end at min kone, som jo kan både engelsk og
tysk, tog tjansen?
I sin
franskundervisning havde Yrsa altid været én lektion foran sine elever,
fortalte han, så på den måde opstod der ingen problemer. Og som et ekstra plus
tilkom, at eleverne var blevet gode til at arbejde selvstændigt og slå op i ordbøger,
fordi hun nægtede at fungere som et omkringvandrende leksikon.
På den måde
blev min bekendtes kone endnu et eksempel på en standardreplik, der på en
lettere humoristisk måde forsøger at legitimere generalistens forfuskning af
fagligheden i undervisningen:
– Det her har
jeg ikke undervist i endnu, så det ved jeg ikke noget om.
Ud fra denne
praksis og set fra min udkikspost i Finland, der som bekendt topper i
Pisarapporterne, er Kommunernes Landsforening i konflikten med Danmarks
Lærerforening inde på et forkert spor.
Målet, en
opgradering af undervisningens kvalitet, er som bekendt et af den danske
regerings vigtigste projekter. Dette mål nås ikke ved at give generalisten
større råderum i folkeskolen. Men det er præcis konsekvensen af Kommunernes
Landsforenings krav om, at skolelederne får retten til at fordele timerne blandt
lærerne. Her er fagligheden ikke et udtrykkeligt og uomgængeligt kriterium. Det
er derimod skolelederens evne til at fylde timehuller og få alle i sving med
forefaldende opgaver i en skole, der lægger stadig mere beslag på elevernes tid
og kræver øget fleksibilitet af lærerne.
I Finland er
generalisten afskaffet til fordel for specialisten. Det betyder, at lærerne er
universitetsuddannede og typisk underviser i ét fag, i hvis pædagogik og
didaktik de har en indgående skoling.
I Finland
giver børn og forældre de fagligt og pædagogisk dygtige lærere den fornødne
arbejdsro til at undervise.
Derfor
bliver børnene dygtige.
I Danmark er
folkeskolen på selvmordskurs.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar