PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i
Sverige,
leder af Nordens Institut på
Åland
og i det
meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors
Universitet.
Det
mente Spørge Jørgen, som er en velkendt skikkelse i en dansk billedbog. Derfor
kom han hele tiden rendende med sit hvorfor?
Det kunne hans far ikke lide, så han gav ham klø for at dæmpe hans spørgelyst.
Forfatteren, hun hedder Kamma Laurents, står helhjertet bag kløene, og ydermere
vrænger hun ad Jørgen i omkvædets
Hvoffer hvoffer dit og
hvoffer dat?
Billedbogens
tekst var først en sang, skrevet til en børnetime i radioen i 1938. I 1944 blev
den illustreret af Robert Storm Petersen. Han ser Jørgen som alt andet end en
dum og plagsom unge, men som en videbegærlig fyr, der stormer ud i verden på
sine små ben.
På
den måde serverer billedbogen Spørge
Jørgen sine læsere for to holdninger. På venstresiden en tekst, som den
voksne kan forstå dybden i, for hvor er børn altså ofte irriterende med alt
deres spørgeri! På bogens højresiden har vi en frisk fyr, som vil vide alt om
alt muligt.
Og
hokus pokus er der lagt op til to måder at indleve sig i bogen på, og det er
sikkert grunden til dens umådelige popularitet. Flere end 300.000 eksemplarer
er den trykt i, og står derfor som en af den danske børnelitteraturs mest
udbredte værker.
Mit
eget standpunkt er klart. Jeg står på barnets side på samme måde som den
såkaldte reformpædagogik, der havde et opsving i 1940’erne, gør det. Den havde og
har sit eget lærerseminarium, Frøbelseminariet på Frederiksberg, og hvis jeg
skulle koge dens pædagogik ned til en enkelt sætning, må det være den, at
barnets eget spørgsmål er vejen til viden og erkendelse.
Med
det udgangspunkt er det indlysende, at jeg blev glad for nyheden om, at fra den
25. april er Berlingskes nye
børneavis Kids’ News for de 6-12
årige på gaden. Oven i købet på papir.
Det
lyder lidt gammeldags, det med papir. Men seriøst som en mulighed for
fordybelse og ikke som et hurtigt konsum af noget, der flimrer forbi på en
skærm.
Målsætningen
er ifølge chefredaktøren Jonas Stenbæk Christoffersen at formidle nyheder fra
den voksne dagsorden til børn, men også stof, der er relevante for målgruppen. For
eksempel artikler om Syrien og Ukraine
og videnskabelige spørgsmål, et solointerview med Danmarks statsminister, men
også vittigheder, historier om dyr, idolstof og krydsord.
Undervisningsministen, Christine
Antorini, kalder Kids' News et
værdifuldt redskab til at styrke børns interesse for samfundet, og tager på den
måde udgangspunkt i den side af avisprojektet, der handler om at gavne.
Hun
er her helt på linje med målsætningen for Danmarks første børneavis, hvis titel
også tidstypisk var på fransk, nemlig
Magazin des Enfants (1779-82). Målsætningen
var at skaffe børnene såvel
værdig Tidsfordriv som
ædel Nytte.
(Den
historisk kyndige knytter straks årstallene for Magazin des Enfants til den Oplysningstid, der var forudsætningen
for vores demokrati – men det skal jeg lade ligge her).
Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen siger
på lidt mere moderne dansk, at Kids’ News
skal være et redskab til mere viden og god underholdning. Et synspunkt, som måske
ikke er kontroversielt i en snæver kreds af oplysningsfreaks, men det er værd
at tænke på, at det slet ikke er alle steder hverken i vores eget samfund eller
i den store verden, at man opfatter barnet som en borger, der bør udsættes for
kundskaber om den verden, det rent faktisk lever i. Synspunktet er velkendt fra
ovennævnte Oplysningstid og angik den gang voksne borgere.
Så
hatten af for Berlingske og Kids’ News. Projektet indgår i en stolt
tradition, og jeg er helt sikker på, at billedbogens Jørgen hurtigt ville være
at finde blandt avisens kernelæsere.
Hvis
han ellers hver fredag kunne få lokket de nødvendige 29 kroner fra sin
galhodede far.
Og
hvis den ellers holder, hvad den lover, børneavisen Kids’ News.
ANNONCE:
