PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i
Sverige,
leder af Nordens Institut på
Åland
og i det
meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors
Universitet.
I nat kom
den ned på minus 4,5. Efter årstiden er det ikke koldt, sidste år på denne tid
lå isen et par kilometer ud fra kysten, nu er der helt isfrit på grund af dagenes
mange plusgrader. Men selv om det ikke er koldt, er det koldt nok! Så i morges var
jeg altså nødt til at tænde for stuens varmepumpe – for resten også smart om
sommeren, for så køler den.
Og
nu bliver det snart endnu varmere om vinteren, spår de kloge, og tak for det!
Så kan jeg spare så meget på varmeregningen, at der bliver plads i budgettet
til endnu en årlig tur til Syden.
Når tørke
og misvækst snart sænker levestandarden og forhøjer prisen på fødevarer, begynder
de ligefrem at slås om mig og underbyder hinanden, sydlændingene, så man
virkelig kan få noget for sine sparepenge. Det virker til at blive endnu bedre
end i tresserne, da alt dernede kunne købes for en slik. Og når det rigtig
begynder at koge, kan jeg jo bare flyve hjem igen. Mens de perfektionerer sig i
den gode borgerdyd at spare.
For
tiden tales der meget i tv om uvejr og
oversvømmelser. I den situation er det godt at bo højt og have sikret sig et
hus med fladt tag, der ikke blæser af. Folk er jo dumme, som bygger nede ved
kysten. Der kan mågerne bo. Og fiskene, som svømmer rundt mellem de store
containerskibe. De er som skabt efter mit hoved, de skibe, fyldt som de er med
spændende ting fra den anden side af kloden. Og billigt er det. Det holder ikke
længe, men hvad gør det, der kommer nye skibe. Det hjælper på humøret og
fremmer opvarmningen af klimaet med al den afbrænding af dieselolie.
Det
skaber forandring, og det er lige det, der skal til for at holde hjulene i
gang. Hvem siger, at den bedste idé er at bygge huse på pæle? Det kan jo være
farligt, når isen på Grønland smelter og vandet stiger. Flydende huse og amfibiebiler
er det nye koncept. Sådan bliver der plads til innovationer over hele linjen. Jeg
glæder mig til at se den moderne vandcykel med ballondæk.
En
del mennesker bliver naturligvis nødt til at flytte ind i landet og op i
højderne, men mig bekendt er for eksempel Himalaya rimeligt ubeboet. Her er
noget at sigte mod for folk med pionerånd, der bor i lavtliggende områder – som
Bangladesh, der jo også ligger ovre i Asien. Det svider måske lidt i skindet og
giver ømme tæer med sådanne folkevandringer, men det er da et godt alternativ
til at drukne, og udsigten fra Mount Everest skulle være imponerende.
Krige
og konflikter i den anledning er helt ude i hampen, folk må jo da for himlens
skyld lære at vise medmenneskelighed over for de stakkels oversvømmelsesramte.
Nogle
synes at mene, at den hjemlige økonomiske krise skal overstås, før vi kan
begynde at tænke på klimasikring. Jeg deler ikke den opfattelse, for
klimasikring er der penge i. Der er ingen ende på de diger, vi kan bygge, og de
grotter til regnvand, der skal graves. Desuden er der penge i at bygge alt det
op, som braser sammen, fordi det er dårligt konstrueret. Især i de nordligere
lande må vi være glade, specielt i Finland, der kan udvikle sig til et nyt
vinland, når temperaturen stiger tilstrækkeligt. En fin, økologisk tanke,
ikkesandt, at man inden for en overskuelig tidshorisont kan få tørsten slukket
med nærproduceret kvalitetsvin fra finske vingårde i stedet for importerede
franske.
Og
så er der jo grundpriserne. Lige nu sælges der ud af kystområder til rige
russere. Det er kortsigtet. De virkeligt store penge ligger i højderne. For eksempel
ligger mit eget hus seksten meter over daglig vande. Sådan en beliggenhed
bliver penge værd. Måske ikke lige for mig, men helt sikkert for børnebørnene,
og man må jo tænke på fremtiden!
Det
bedste er at se de lyse sider og vende truslerne til sin fordel med langsigtede
strategier. Drivhuseffekt – det lyder da rart. Og så skønt med al den vækst,
der kommer ud af den.
Kort
sagt lader jeg andre om at være klimaskeptikere, jeg er forandringsparat og
optimist.
Det
kan man ikke sige om dem, der lige har skrevet FN’s klimarapport. Hu-ha for
nogle sortseere og grædekoner. Olie, kul og gas som verdenshistoriens farligste
masseødelæggelsesvåben? Må jeg være her! Det gælder om at tilpasse sig. Ligesom
mågen og mælkebøtten.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar