 |
| Jysk hest med føl |
PROFIL
Asger
Albjerg
forfatter,
fil.dr
Jeg
har været højskolelærer i Sverige,
leder
af Nordens Institut på Åland
og
i det meste af mit arbejdsliv
lektor
i dansk ved Helsingfors Universitet
Takket være Dansk Folkepartis
retsordfører, Peter Kofod Poulsen, har vi siden marts i år vidst, at der i EU
tjenestegør i alt to tusind tre hundrede og fjorten politiheste.
Vil ministeren redegøre for antallet af politiheste i Europa gennem de
sidste 10 år, med hensyn til hvilke lande der har haft politiheste de
forskellige år og antallet af politiheste i de enkelte lande?
Sådan lød
spørgsmålet til justitsminister Søren Pind, på hvis foranledning de danske
ambassader i alle syvogtyve EU-lande gik i gang med en optælling.
Med
resultatet som baggrundsmateriale fremsatte Kofod Poulsen derefter et ønske til
Københavns Politi om at få genindført beredent politi i Danmark.
Efter flere
måneders tænkepause er svaret kommet i form af et notat. I gårsdagens udgave af
Dagbladet Information refereres der
til det. Konklusionen står allerede i overskriften
For dyrt, for ufleksibelt og for
konfrontatorisk.
Men det er
Peter Kofod Poulsen ikke enig i. Tvært imod, siger han, kan politiheste sagtens bruges på en god måde. Endvidere
kan politibetjente til hest spare ellers
ret store personaleressourcer i forbindelse med demonstrationer, hvor
politiet skal danne kæde.
Kofod
Poulsens afgørende stød mod dømmekraften hos Københavns Politi angående
politiforretninger med involvering af heste er det svært at argumentere imod:
Det [notatet] bærer præg af at
være skrevet af de samme personer, der i sin tid afskaffede det ridende politi
i København.
Kort sagt en
blanding af nepotisme, fætter-kusine relationer og korruption. Gennemråddent
med andre ord.
Sådan skal
det gøres!
Men der skal
gøres endnu mere, hvad der fremgår af
et nyt spørgsmål til
justitsministeren om hvorfor, et ridende politi skal høre under Københavns
Politi og ikke under Rigspolitiet.
Umiddelbart
virker spørgsmålet gennemtænkt. Derimod skæmmes Kofod Poulsens oprindelige spørgsmål
til de syvogtyve ambassader om EU-landenes bestand af politiheste af alvorlige
fejl og mangler. Og paradoksalt nok er det Kofod Poulsen selv, der retter
søgelyset mod dem gennem sin konstatering af, at betjente til hest skaber et meget synligt politi.
Dér har han
en pointe. Men graden af synlighed, der står i et nødvendigt forhold til
hestens højde, negligerer han fuldstændigt. For ud over meget synligt, findes der mere
synligt for ikke at tale om mest
synligt.
At nøjes med
meget synligt er simpelthen ikke godt
nok!
På det
foreliggende grundlag kan det ligeledes konstateres, at Kofod Poulsen heller
ikke betragter hestens bredde som vedkommende. Hvad den jo i allerhøjeste grad
er, når et ridende politi ønsker at konfrontere demonstranter ved, som nævnt,
at danne kæde. Her kunne en jysk hest, bred og urokkelig, være eksempel på et godt
valg.
Tilsvarende vil
hestelængden være afgørende, hvis kæden skal dannes med hestens flanke mod
demonstranterne. Også det er der økonomi i, fordi der herved kan spares ikke så
få betjente til fods. Løseligt anslået fire til fem betjente pr. hest.
En hest er
således ikke bare en hest, som Kofod Poulsen synes at mene.
Heste kan
også være af forskellige racer med tilhørende forskelligt temperament. Hvorfor
de syvogtyve danske ambassader, når de nu alligevel var i gang, ikke også har
skullet undersøge sådanne detaljer, der kan være afgørende for, hvordan en
konfrontation mellem hest og demonstrant udvikler sig, vidner om sjuskeri fra
retsordførerens side.
Endnu
grovere bliver det, når man indser, at heller ikke hestenes farve har indgået i
undersøgelserne.
Jeg skal
ikke gøre mig klog på menneskers reaktion på forskellige farver. Det har vi eksperter
til. Men iflg. min mavefornemmelse vil en sort hest da alle dage virke mere
skræmmende end en hvid. For ikke at tale om en hel flok af sorte heste, især når
mørket er faldet på.
Dette må
naturligvis alt sammen ses i et helhedsperspektiv. For er målet at indgyde
respekt, kan man, hvis man vælger sorte heste til fordel for hvide, spare på
både højde, bredde og længde. Hvilket på sin side har indflydelse på mængden af
foder til den enkelte hest. Så også her er der penge at spare, for som bekendt
er heste grovædere.
Nu skal dette
ikke gå hen og blive et spørgsmål om sort og hvidt. Der findes jo også for
eksempel både røde og brune og spættede heste. Der er altså mange nuancer, der
må med i en ny undersøgelse, som jeg er overbevist om, at Dansk Folkepartis
retspolitiske ordfører snart vil få sat i gang til glæde for de danske
skatteyderes ret til at få de både prisbilligste og effektiveste politiheste.
At hestenes
udrustning med henblik på skyklapper, knæbeskyttere, skudsikre dækkener med
videre også må indgå i ambassadernes undersøgelse af de enkelte EU-landes
ridende politi siger sig selv.
Når
problemet med hestene er afklaret, må Peter Kofod Poulsen ufortøvet fortsætte
med sin undersøgelse af danske politihunde. Dem er der, fremgår det af justitsministerens
svar til ham, i alt tre hundrede og niogtredive af. Men heller ikke det resultat
er godt nok, det siger igen alt for lidt! Hvad med for eksempel race og
foderbehov? Hvad med sammenlignende erfaringer fra de øvrige EU-lande? Hvad med
effektivitet, oplæringsperiode og levealder? Hvor tit har de forskellige racer
behov for et tandlægebesøg? Der er virkelig mange komponenter i skabelsen af et
troværdigt billede af politihundesituationen i EU med henblik på en forbedring
af den danske.
Og også her
er der sikkert penge at spare for skatteyderne.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar