PROFIL
Asger
Albjerg
forfatter,
fil.dr
Jeg
har været højskolelærer i Sverige,
leder
af Nordens Institut på Åland
og
i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
Danmarks dronning, Margrethe II,
optræder for tiden som et orakel på indvandring i diverse danske medier.
Anledningen er en netop udkommet bog, som er forfattet i samtale med Berlingskes Thomas Larsen. Titlen er De dybeste rødder.
Bogen har,
før sin udgivelse den 27. oktober, været genstand for megen omtale. Især
fokuseres der, forstår jeg, på majestætens tanker om indvandring og
indvandrere.
Skal der
sammenfattes med to ord, må ordene mod
og klogskab være passende.
En tilbagevendende
iagttagelse er, at dronningen både trækker på sine egne livserfaringer og med
tiden er blevet klogere. Og at det er godt.
Heri er jeg
helt enig. Og heri ligner hun de fleste af de mennesker, jeg personligt kender
og holder af. Men det er svært at undlade den kommentar, at forforståelsen af
dronningens habitus må have været på et ganske lavt niveau, hvis denne evne til
at lære af livet skal fremstilles som på noget bemærkelsesværdig.
Jeg synes,
at dette afslører mere om pressen end om Margrethe II.
Hvad har hun
så lært, Danmarks dronning?
Jeg plukker
et citat fra Berlingske den 22.10.16:
Vi troede nok, at den slags ting [islamiske gruppers udfordring af dansk
demokratis spilleregler] ville gå i sig
selv. Hvis man gik på gaderne i København og drak det kommunale vand og tog den
kommunale bus, blev man nok dansker i løbet af kort tid. Det var så indlysende
for os, og derfor troede vi, at det måtte det også blive for dem, der slog sig
ned og boede her. Sådan var det ikke. Det har vi lært. Det er ikke en naturlov,
at man bliver dansker af at bo i Danmark. Det gør man ikke nødvendigvis. Der
skal skiftes lidt af jorden i potten, tror jeg. Man må gerne beholde sine
rødder, men man skal sørge for, at jorden er frisk, siger Dronningen i bogen.
Selv den
største kærlighed udmøntes i lavpraktiske detaljer, som milliarder og atter
milliarder har gentaget, før man selv første gang prøver dem. På samme måde er
dagligdagen en mosaik af småtterier - buskørsel og vanddrikning, for eksempel.
Men før, de har fundet deres plads i en større sammenhæng, vil næppe nogen anse
dem for signifikante for for eksempel et autentisk, nationalt tilhørsforhold.
Hvis det ikke var sådan, ville jeg selv og mennesker, der har drukket vand i
flere fremmede lande og kørt med flere af deres busser end jeg, være
multinationale i jeg ved ikke hvilken potens.
Så ja, man
bliver ikke dansker af at drikke dansk vand i Danmark, ligesom jeg selv,
bosiddende i Finland, ikke er blevet finlænder af at køre med finsk bus i
Finland.
Der skal
mere til, heri har dronningen så evigt ret. Men så kommer hun ind på noget, som
virkelig slår: Jord og rødder.
Rødder kan
intet voksende undvære. Men enhver med andet end danske rødder, der vil kalde
sig dansk, må så også lade dem suge
næring af den danske muld, for nu at blive i billedet. Det er den danske muld,
der er den friske, men der står ikke noget om, at den gamle, oprindelige skal
kastes bort.
Så vidt jeg
forstår, taler dronningen af Danmark for multikultur.
Fantastisk!
Sensationelt! Spektakulært. Intet mindre end en bombe i den danske såkaldte
værdidebat.
Kan jeg tage
fejl? Jeg har som sagt ikke andet end aviscitater at holde mig til.
Men er man
konstitutionelt ond i sulet på indvandrere og de kulturer, herunder religiøse
tilhørsforhold, de medbringer, og det er der mange, der er, kunne jord og
rødder måske fejllæses som blod og jord.
På denne
måde sætter man sig i selskab med en person, hvis navn jeg ikke vil nævne i en
blog om dronningen. I Dagbladet Information
den 15.10.16 genanmelder Åsa Linderborg, det svenske Aftonbladets kulturchef, denne ikke-nævnte persons eneste bog og
bringer blandt andet følgende citat fra den:
En japaner, neger eller same, som
flytter til Tyskland, bliver ikke dermed tysker – og heller ikke et kultiveret
menneske – blot fordi han lærer sig sproget, for racen sidder i blodet.
Når De dybeste rødder snart udkommer, vil
jeg bestille den og læse den. Jeg glæder mig.
ANNONCE:
