EFTERÅRSDIGT

Sidste tur i oktober

 

PROFIL

Asger Albjerg                     

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

Her midt i efteråret har jeg forsøgt at finde et oktoberdigt, der ikke virker som et nødråb på terapilamper og D-vitamininjektioner.

Men uden held.

Hvad jeg finder er masser af sentimentalitet, negativitet og længselssuk. Opgivenhed og koncentration om ensomhed og det, der engang var, synes at være foretrukne sindsstemninger hos efterårspoeter.

Et par linjer fra H.C. Andersens oktoberdigt, ”Storken er reist til fremmed Land”, slår tonen an:

Draaben falder saa kold og tung ned fra Træernes Grene;

Minderne leve, uden dem følte sig Hjertet ene.

I det hele taget er der meget faldende vand i oktober:

nu er Regnen kold,

alting grimt og sølvvaadt,

Dagen graa og gold,

skriver Viggo Stuckenberg i ”Først i Oktober”. Og det er bare forløjet optimisme, at stedmorsblomsten i sidste linje bliver forsynet med

Guldgraad paa sin Kind. [min fremhævning]

Oktober er og bliver en kjedsom måned, man uhjælpeligt skal kæmpe sig igennem for at komme til noget bedre. For eksempel vrimlende sneflokke, lettende lærker, blundende nætter med lysende løv i lunde eller blå septemberhimle for at referere til et halvt dusin folkekære, danske sange.

Endelig faldt jeg over ”Dagene synker igennem mig” af Uffe Harder.

Dagene synker igennem mig

som om jeg var en slags stort filter

først opdager jeg dem

gennem øjnene gennem ørerne

og måske gennem munden

så synker de

videre gennem mig

og standser et sted langt nede

hvor de lægger sig til hvile

oven på de foregående dage

de er ganske tynde nu

som papirservietter

Når de har aflejret

deres farvespil i mig

deres lys og skygger

og deres last af tydelige

eller utydelige billeder

nedbrydes de og forsvinder

Her synker mennesket og naturen ind i hinanden i en gensidig bevægelse. Det kan man så tænke over – og som en Andersen, en Stuckenberg og en del andre, der ikke fortjener at blive nævnt, straks at havne i følelsesfuldhedens frie fald og udsende en masse værdidomme.

Eller man kan lade eftertanken være og bare holde alle sanser åbne for det, der sker, og på den måde gøre oktober til en oplevelse.

 Og måske give den en slags oprejsning, hvis jeg må være så fri.

ANNONCE: