ORD TIL TIDEN




PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.



I dag har jeg fyret fire hundrede blogs af plus den, jeg er i gang med. Så det må vel være på tide, at jeg kikker mig i spejlet og spørger:
Hvorfor i hekkenfeldt skriver du?
Jeg skriver for at holde orden på tiden. Samtidig har tiden på sin side holdt orden på mig, for jeg har ikke fået lov til at slippe permanent ud af den og ind i den lille boble af gode romaner, fin natur med lange vandreture og lystsejladser i skærgården, mad fra Det Nordiske Køkken, de obligatoriske børnebørn, vin fra sydligere himmelstrøg og naturligvis kaffen, som altid er klar, og som min elskede gerne drikker med mig. Især om morgenen.
Samtidig både ved og føler jeg, at ordet ikke blot udtrykker tiden, men også holder på den. I hvert fald, når det er velvalgt. Det er igennem ordet, jeg ser, hvad der er sket, og mens jeg skriver, sker det igen.
Jeg har forventninger til mig, og det er plagsomt. Men hvis jeg levede uden forventninger til mig, ville det snart resultere i, at ingen forventede noget af mig, og det ville være endnu værre.
Jeg fortsætter derfor lidt endnu med min blog. Men i dag vil jeg også gerne kaste et blik tilbage til titlerne på de foregående fire hundrede.
Det er dagens langdigt fra mig til dig, kære læser. Læs, og se fragmenter af livet flimre forbi.
Hvis du gider.
Hvis ikke, har jeg planer om at bringe et langdigt, som du ikke kan lade være med at læse færdigt, selv om du er træt til døden i øjnene.


MIDTIALT 1-400

SISU OG VIDSYN MAGT OG MORAL DE STÆRKESTE ORD I VERDEN HØFLIGHED DANSKERE RACISME MAD OG KAGE REVOLUTION EN GOD ROMAN CAMILL OG CONSTANCE og KYNISKE BETRAGTNINGER OM OLIE OG A-KRAFT ANERKEND DET NYE LIBYEN HISTORIENS VINGESUS HEJ! DAV! MOJN! MOIN! ELLER MØJN! ARVESØLV PÅ UDSALG HVERKEN FRIKADELLER ELLER TOLERANCE TRIVIALITETER   MENS VI VENTER PÅ KATE RETSSAMFUND ELLER BLODHÆVN ALTSÅ FORÅRET! EUFORI SPRIT- OG FESTKULTUR RADISERNE ER KOMMET OP LYST UDEN GRÆNSER MENS VI VENTER PÅ TULIPANERNE VIKINGEÅND OG GRÆNSEKONTROL TÆSK DAMETASKER MAD DET KILDER NYE SKO VINTERENS HJERTE PLANKEN UD VALGPROGRAM 2011 SKABSLEGEN HUMANISME ELLER FREMMEDHAD STATSMAND M/K EFTER FOLKETINGSVALGET DEN 15. SEPTEMBER 2011 VILJE TIL MAGT PIA KJÆRSGAARD I BAGLOKALET KONTROL ER GODT, TILLID BEDRE KAT! IKKE SNEGL RUNDKREDSPÆDAGOGIK DANNELSE OG UDDANNELSE POLTAVA FØR OG NU OPMUNTRING I NOVEMBER MANKELL, ENGLUND OG MIN LILLE JORDVOLD EU ELLER KAOS? LYS I NOVEMBER DEMOKRATI OG MENTAL SUNDHED IND OG UD AD HISTORIENS STORE SVINGDØR SYD FOR ÆKVATOR STREGKODER MYGGENET STADIG OG UFORANDERLIG DEN SAMME DETTE HVIDE BLIK: I DETTE HVIDE BLIK: II DETTE HVIDE BLIK: III DUCHAS HISTORIE ”LÆGER ER IDIOTER!” BØRNEHJEMSBØRN OG ANDRE DÆMONER BLEKINGEGADEBANDEN STINA OM STINA ELLER INTERVIEWETS KUNST OG KAMP DA EN KONGE VAR EN KONGE NAVNET HELSINGFORS KONTROL – OVERVÅGNING – TORTUR ØNSKES: EN HØJT PROFILERET FINLANDSSVENSK SPROGPOLITIK TILLID OG UNIVERSEL VELFÆRD ARMBIND ELLER SATIRE? SEX, KORRUPTION OG HYBRIS DEN BORNHOLMSKE HANE DEN FINSKE GRAVKO LEVER SPØRGE JØRGEN EVIGT? NEDMONTERING AF FINLANDSSVENSK KULTURLIV STEN SOM ORD NEDMONTERING AF FINLANDSSVENSK KULTURLIV (II) EFTER GÖSTA KJELLIN VENTER VI PÅ HERMAN LINDQVIST. OM FINLANDS OG SVERIGES FÆLLES HISTORIE MASSEMORD OG PATIENTGØRELSE MIDSOMMERFLAG LILLE PETER EDDERKOP OG SOCIALDEMOKRATERNE IDENTITET, VÅBEN OG TOBAK HAVES: POPULISME. ØNSKES: PARADIGMESKIFTE KLIMAKATASTROFE? PASSWORD FANDEN, FITNESS OG FACEBOOK OLYMPIADE I KØBENHAVN ELLER I…? DANS ROMEO OG JULIE ÆBLEKAGE ISEN SMELTER EU ELLER KAOS BROK VORES INDRE RASMUS KLUMP I FORM HUSK AT HUSKE FARMORS KARBONADER KØDET I ESTLAND KØDETS LYST EUROPÆISKE KOLDKÆFTBOLSJER LYS OG LATIN I NOVEMBER ET HUNDREDE SIDESPRING ∙ MUSIKOPLEVELSENS KAMPZONE ∙ INGEN FEST UDEN SOVS OG KARTOFLER ∙ NOBELFEST OG SLOTSBAL ∙ DET STORSTÅTLIGA STOCKHOLM ∙ HVAD ER MENINGEN? ∙ MOMENTUM FOR VÅBENRESERVAT ∙ MADNYTTIGT OG KREATIVT ∙ PÅ GRANKULLA STATION ∙ DANSKHED OG VÆRDIKAMP ∙ FINLANDSSVENSKER, FINLÆNDER, FINNE ∙ PILATES OG BILLEDBØGER ∙ KICK ASS ∙ TAG EN HEST ∙ HESTEHALESUPPE ∙ DEN AMERIKANSKE MØTRIK ∙ ORD OG SKRUER – EN BETRAGTNING ∙ SAMTALE ELLER NØDVENDIGHED ∙ FOLKESKOLEN PÅ SELVMORDSKURS ∙ PAVEKRAM ∙ OLSEN-BANDENS SKATTEPARADIS ∙ ALKO ∙ SALT OG PEBER I SÅRENE ∙ REGNEARK OG HELLIGÅND ∙ FORÅR ∙ DEN DANSKE FAMILIELÆGE ∙HIGHLIGHTS FROM PARIS ∙ TERRORISME I FINLAND ∙LIVSLYST OG IQ ∙ LÆS NATUREN ∙ FERIE ∙ FREMMEDE VOKSNE ∙ PIRATERI OG GANGSTERMETODER ∙ DEN 14. JULI ∙ HEJ OG HOP, VI SES! ∙ DANMARK DEJLIGST ∙ SOLBÆRSYLTETØJ ∙ HAVTORN SOM I ET EVENTYR ∙ ALMENVELLET OG METROEN ∙ NY, EUROPÆISK NATIONALISME ∙ DET GODE HÅNDVÆRK ∙ OPSANG TIL HELLE THORNING-SCHMIDT ∙ VASK OG TØRRESKABET – EN FINSK OPFINDELSE ∙ GYLDNE HÅNDTRYK ∙ HURRA FOR HUSMODEREN ∙ HUSMØDRE OG STATSCHEFER ∙ ZILLE HANS DOTTER, MALALA YOUSAFZAI OG OPLYSNINGEN ∙ HØFLIGHED ∙ YTRINGSFRIHED OG IDIOTI LIVET I NOVEMBER ET BILLEDE PÅ EN NY VERDEN ØJEBLIKSBILLEDER FRA EN DAG I DANMARK MARESI, VINDER AF FINLANDIA JUNIOR MOD ALLE DRØMME   EN BOMBE UNDER RETSSTATEN GODHEDSINDUSTRI, NÆSTEKÆRLIGHED ELLER ALMINDELIG ANSTÆNDIGHED TRE SYSTRAR OCH EN BERÄTTARE DEN KÆRLIGHED, DEN KÆRLIGHED BRYLLUPSBILLEDER GALSKAB BJØRNEN SOVER NOGET OM HELTE STEGT FLÆSK OG KARELSK STEG KARAKTERRÆS DAGEN DERPÅ MØKETS KRÆFTER ∙ HVEM SAGDE HANDICAP? OM PERTTI KURIKAN NIMIPÄIVÄT ∙ NORDISK FORÅR  ∙ SAUNA ∙ SKAB DANMARK ∙ FORARGELSE ∙ FAMILIESAMMENFØRING ∙ SANDHED OG POLITIK ∙ ONDT GØR OND ∙ FIRE BILLEDER OG ET CITAT ∙ UNDER JORDEN ∙ BRÆNDT BARN ∙ FORÅRSGALSKAB ∙ HVASSE KNIVE OG DØDELIGE TRUSLER ∙ MED TOM BARNEVOGN ∙ S-TRIUMVIRATET ∙ PÅ LØRDAG I ROM ∙ GUD BEVARE DANMARK ∙ NÆROMRÅDER ∙ MARCUS CURTIUS OG YANIS VAROUFAKIS ∙ PÅ FLUGT   TILGIVELSE ∙ KORT OG GODT OM DANSK OG SVENSK ∙ KORT OG GODT OM DANSK OG SVENSK.2 ∙ KORT OG GODT OM DANSK OG SVENSK.3 ∙ DAGS DATO – ELLER MORGENDAGENS ∙ LÅT DEM KOMMA! ∙ STRANDHUG ELLER STRANDHUGG ∙ STRANDHUG ELLER STRANDHUGG.2 ∙ STRANDHUG ELLER STRANDHUGG.3 ∙ FRYGT OG MEDLIDENHED ∙ LILLE MIGRANT, HVAD NU?   SÆLG FINLAND! ∙ ÅRETS GULEROD ∙ SOS! JULEN NÆRMER SIG ∙ ABBA OG MAMMA MIA ∙ HVAD VI HUSKES FOR. EN NOVEMBERREFLEKSION ∙ HVORFOR – STÆRKT OG KONSTRUKTIVT ∙ FREDAG DEN 13. ∙ LØB EN TUR – ELLER CYKL ∙ GENBRUG ∙ FEJLTRIN ∙ JULESTJERNER – ELLER VEJEN TIL KVINDENS HJERTE ∙ UDANSK FUNDAMENTALISME ∙ UTOPISK SKÅLTALE I EN SEN TIME ∙ MENTAL KRIG I NORDEN ∙ HØRT ∙ OKSEHALESUPPE ∙ YNDIGT VIPPENDE ∙ MENS TID VAR ∙ KATTENS LIGEMAND ∙ KLARHED ELLER MYSTIFIKATION ∙ RETTEN TIL AT SLÅ BØRN ∙ KNITREN AF PAPIR ∙ BRISTE ELLER BÆRE ∙ KA’ DET VÆRE SÅ SVÆRT? ∙ OGSÅ KROKODILLERNE SMILEDE TIL OS ∙ DET SIDSTE NÆSEHORN ∙ NATIONAL HEROES ACRE. ZIMBABWE ∙ ER BJÖRN WAHLROOS SLET OG RET IDIOT? ∙ GOD MORGEN, HR. JUSTITSRAAD! ∙ BRÆNDEKLØVER ∙ EMPATI ∙ DYRKELSE AF DET PERFEKTE ∙ TOSSERIER ∙ PR. POSTMAN IN MEMORIAM ∙ NATIONALSANGE ∙ SOM ET STREJF AF EN DRÅBE ∙ FRIKADELLENS FLUGT ∙ FARS FRIKADELLEFARS ∙ FLÆSKET FORENER ∙ PIBERØG ∙ DEPRIMERENDE ORD ∙ WHAT BREXIT MEANS ∙ PLUKKE BÆR ∙ PÅ STREGEN ∙ OVER STREGEN ∙ GI’MIG EN HEST, MOR! ∙ KÆRE STATSMINISTER JUHA SIPILÄ ∙ PRÆSIDENTIELLE OBLATER ∙ DRONNINGSENS TALE ∙ CIRKUS MAXIMUS ∙ PÅ DÆKKET AF AMSTERDAM LILLE SPEJL PÅ VÆGGEN DER MAD ∙ BATALJER ∙ EFTERÅRSDIGT ∙ EN BOMBE I VÆRDIDEBATTEN ∙ AFTENTUR I NOVEMBER ∙ ROTTEREDE I SKYGGEN AF ET POSTFAKTUELT SAMFUND FATAL UOPMÆRKSOMHED ∙ DU-VED-HVEM ∙ PLUS SYV HUNDREDE ∙ HVAD ER PROBLEMET? ∙ NOBELFESTENS MENNESKELIGE ANSIGT ∙ DET MEST UTÆNKELIGE ∙ KNÆKBRØD DE LUXE ∙ GODE NYHEDER ∙ DET ER IKKE LET ∙ LOCKER ROOM TALK ∙ BLØD MAGT ∙ JØRGENS SURDEJ ∙ TRUMPS STEMME ∙ JØRGENS SURDEJ 2 ∙ TRUMPOLOGI ∙ BOYKOT USA ∙ HVOR GALT KAN DET GÅ? ∙ NYA CYKLON ∙ INGEBORG OHLSONS CHOKOLADEMOUSSE ∙ TÅGEN LETTER ∙ HUSHOLDNING ∙ BEAUTIFUL BABIES ∙ KIM JONG-UN ER EN DESPERADO ∙ OM 14 DAGE ∙ ET DUEHJEM ∙ MARCHON RIMER PÅ MACRON ∙ ÆREFULDE NEDERLAG ∙ FORVIRRING ∙ SOMMERGRILL ∙ SOL ER OPPE ∙ PLASTICPOSE OG BÆREPIND ∙ PÅ VEJ – HVORHEN? ∙ SAVNER VI FÆRGEN? ∙ HVAD BETYDER GREAT AGAIN? ∙ DET GAMLE TRÆ ... ∙ KVINDEFODBOLD, TWEETS OG TESTEL ∙ LÆNGSEL EFTER BLÅBÆR ∙ MORMORS BLÅBÆRTÆRTE ∙ FRA DEN GANG VERDEN VAR TAKTIL ∙ RUSSISK ROULETTE ∙ NAR ∙ LYKKENS SMEDE ∙ EFTERÅRET NÆRMER SIG ∙ STÆRKT NEDSTYRTENDE VAND ∙ BLÆSTEN GÅR FRISK ∙ BABYLONISK OG NORDISK FORVIRRING ∙ TANKELEG MERE BØRNMAGT ∙ GRAVEN ER, HVOR DU STÅR ∙ RUDIMENT AF EN SONET ∙ RISENGRØD PÅ TI MINUTTER ∙ NOVEMBERS SMUKKE LYS ∙ BJERGBONDEN FRA PERU ∙ TRAFIK I SIMULAKRUM ∙ #METOO OG MUREN ∙ FEST I FINLAND ∙ SFINKSENS DATTER ER SLUPPET LØS ∙ EFTERLYSNING ∙ ER LYSET FOR DE LÆRDE ∙ PROTEST ∙ DE GAMLES STEMMER ∙ HVAD SKALL DEN GAMLA? ∙ GRÆNSEPROBLEMER ∙ NÆRHISTORIE ∙ BID TÆNDERNE SAMMEN ∙ N-ORDET ∙ FØDEN, KLÆDEN OG DEN DANSKE ØVRIGHED ∙ SÅ OG SÅ MANGE LÆRKER ∙ DISRUPTION ∙ OPRØRET,  DER LADER VENTE PÅ SIG ∙ FRYGT, FORDOMME OG YDMYGELSER ∙ STILHEDENS MAGT OG EMMA GONZALES ∙ SVIN, ELEFANTER, ULVE, HØNS OG HOLBERG ∙ DEM DERUDE – VI HERINDE ∙ KAPITERING ∙ FORÅRSTRÆTHED ∙ ULVEN KOMMER ∙ VERDENS ENSOMSTE HVAL ∙ MEN HVOR BLEV LITTERATUREN AF ∙ SÆBEBOBLER ∙ KORT SAGT ∙ KRIG ∙ KRIG 2 ∙ KRIG 3 ∙ BISAG SOM HOVEDSAG ∙ CHAMPAGNEFODBOLD ∙ EN LYCKLIG DAG ∙ RÅDNE ÆG ∙ IDENTITETSPOLITIK ∙ NETNYMFOMANI M/K ∙ VARME. 5 KONSTATERINGER OG 1 ANTAGELSE ∙ DEN GODE HYRDE ∙ BENNY ANDERSEN 1929-2018


Se min hjemmeside asgeralbjerg.fi


Annonce:

 








 

BENNY ANDERSEN, 1929-2018

Trykt i 130.000 eksemplarer










PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.



Mennesket vil så meget godt, som det aldrig får gjort, det kender det rigtige, men gør gang på gang det forkerte.
Kræver det bevis?
Se på dig selv, iagttag din nabo, læs avis.
Fristelser og fejltagelser står i kø, livsløgnene florerer, bedrag er dagens orden.
Det er derfor, vi har moral, især på andres vegne, det er derfor vi har love, så vi kan få ret, og det er derfor, vi elsker Benny Andersen.
Vi gør det, fordi han ved, hvordan vi er, og hvordan vi gerne ville være.
Han er kritikeren med ømhed, profeten uden tungetale, han er en jævn mand, der bemestrer kunsten at få os til at støde ind i det danske sprog, så vi pludselig lægger mærke til, hvad ordene betyder, og indser, at vi er sammen om dem i et fællesskab, selv om vi ikke altid kan få det til at gå op i en højere virkelighed.
Hvordan dette i grunden romantiske mål ser ud, fortæller Benny Andersen sjældent noget om.
En af de få gange er i Svantes lykkelige dag (fra Svantes viser, 1972). Men, som digteren engang i et interview påpegede, har året 365 dage, og af dem har Svante kun 1 lykkelig.
Jeg skal ikke rode i dét digt, som alle kender, men citere et andet, der står som det afsluttende digt i samlingen Denne kommen og gåen (1993):

AFKROGE ER IKKE HVAD DE HAR VÆRET

Man leder efter et ord
og finder et sprog

Man kysser en mund
og bliver gift med et folk

Man graver i haven
og støder på en planet

Man ser forundret op
og man er forår

Her ser vi dele, der vokser til en helhed, og den lykke, det er at indgå og gå fuldstændigt op i det fællesskab, som ligger og lurer som en forjættelse til alle og, som foråret, oven i købet peger ud over sig selv.
Men netop fælleslykkens forjættelse er noget, den generation af digtere, modernisterne, som Benny Andersen indgår i, ikke vil vedkende sig, selv om deres digte skriger af længsel efter den. For dem (ingen nævnt, ingen glemt) var helheden en gøglebillede, og idealet om en sammenhæng uden fatale sammenstød stod ikke blot uden for dagsordenen, men var sat i skammekrogen som en kimære.
Ser man på verden i Benny Andersens otteogfirsårige levetid, er det let at forfalde til den opfattelse, at verden og vi selv er i stumper og stykker og bliver det mere og mere. Det viser Benny Andersen os gang på gang uden skånsel. Men han gør det ud fra os selv i situationer, hvor vi kan genkende os selv og trække lidt på smilebåndet ad os selv.
Netop dét er kernen i humor, og er der noget, som humor er bedst til, langt bedre end moral, så er det at hele og få os gjort bedre.
Et af mine yndlingsdigte af Benny Andersen er Godhed, som er fra den digtsamling, Den indre bowlerhat (1964), der var hans gennembrud til læseren på modernismens scene:

GODHED

Jeg har altid prøvet at være god
det er meget krævende
jeg er en hel hund efter
              at gøre noget for nogen
holde frakker
                     døre
                           pladser
skaffe nogen ind ved et eller andet
              og lignende
brede armene ud
lade nogen græde ud ved min skjorte
men når lejligheden er der
bliver jeg fuldstændig stiv
vel nok en slags generthed
jeg rusker op i mig selv
slå nu armene ud
men det er svært at ofre sig
              når nogen kikker på det
så svært at være god
               i længere tid ad gangen
som at holde vejret
men ved daglig øvelse
er jeg nu nået op på en time
hvis jeg ikke bliver forstyrret
jeg sidder helt alene
med uret foran mig
breder armene ud
              gang på gang
der er ikke spor i vejen
jeg er egentlig bedst
når jeg er helt alene.
              
Benny Andersen døde den 16. august.
Og alligevel kan jeg ikke tale i datid om ham.


 ANNONCE

Læs min hjemmeside asgeralbjerg@gmail.com