VORES INDRE RASMUS KLUMP








    

PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

 









I 1952 udkom tegneseriebogen Rasmus Klump bygger skib med tekst og billeder af Carla og Vilhelm Hansen. Den og de seksogtredive følgende bøger handler om Rasmus Klump og hans venner Pingo, Pelle, Skæg, Pildskadden, Gøjen, Frømand og et væld af andre figurer. Ikke at forglemme det gode skib Mary, som er udgangspunktet for vennernes mangfoldige eventyr.
Den ydre handling fremgår af titlerne: Rasmus Klump og hans venner bygger skib, de møder Ursula, rejser til pyramiderne, træffer Mutter Ansjos, er på skattejagt, besøger Nordpolen osv. Efter devisen ude godt, men hjemme bedst drives de ud i verden af opdagelyst. Og hjem igen af længsel efter det sted, hvor mor og verdens bedste pandekager venter.
Men indadtil handler bøgerne om Rasmus Klump om opfindsomhed og evnen til at løse alle tænkelige problemer med små midler. Inklusive hjælpsomhed og godt humør, kompromisser og konsensus. Bøgerne er oversat til over tyve sprog, så det er altså ikke bare danskerne, der elsker at spejle sig i den lille bjørn og hans kreative tilgang til verden.
De to første og de to sidste billeder i Rasmus Klump bygger skib illustrerer den enkle model for eventyret i Rasmus Klump:  En tanke vækkes, og en idé gennemføres ved hjælp af nye og gamle venner af forskelligste art.
På denne måde bliver der lagt op til nye eventyr i en verden, hvor figurerne vokser med opgaverne, men uden at blive større, og oplevelserne ligger lige for næsen af en og bare venter på, at man dykker ned i dem. Hermed gestalter Rasmus Klump-bøgerne en lydhørhed, tolerance og medmenneskelighed med dybe rødder i blandt andet vores vesterlandske kultur og giver samtidig en model, som både store og små læsere kan handle efter.
I nogles øjne er Rasmus Klumps verden indesneet, småborgerlig og sentimental. Og tanken om, at det skulle gå at leve efter Rasmus Klump-modellen er naturligvis latterlig i en verden, der sukker over EU’s militære underskud og kræver flere vandkanoner til for eksempel Grækenland, fordi man dernede har haft en, som det hedder, uforsvarlig omgang med den vestlige livsstilsboble og et uhæmmet privatforbrug på kredit.
Her som i så mange andre sammenhænge er fundamentet egoisme. Det drejer sig om, at vi vil ha’ mer’. Ikke om at dele i et kollektivt livsmønster og opdage det, der er.


ANNONCE:



Ingen kommentarer:

Send en kommentar