PROFIL
Asger
Albjerg
forfatter,
fil.dr
Jeg
har været højskolelærer i Sverige,
leder
af Nordens Institut på Åland
og
i det meste af mit arbejdsliv
lektor
i dansk ved Helsingfors Universitet.
I
1952 udkom tegneseriebogen Rasmus Klump
bygger skib med tekst og billeder af Carla og Vilhelm Hansen. Den og de
seksogtredive følgende bøger handler om Rasmus Klump og hans venner Pingo,
Pelle, Skæg, Pildskadden, Gøjen, Frømand og et væld af andre figurer. Ikke at
forglemme det gode skib Mary, som er udgangspunktet for vennernes mangfoldige
eventyr.
Den ydre handling fremgår af titlerne: Rasmus Klump og hans venner
bygger skib, de møder Ursula, rejser til pyramiderne,
træffer Mutter Ansjos, er på skattejagt, besøger Nordpolen osv. Efter devisen ude godt, men hjemme bedst drives de ud
i verden af opdagelyst. Og hjem igen af længsel efter det sted, hvor mor og
verdens bedste pandekager venter.
Men indadtil handler bøgerne om Rasmus Klump om opfindsomhed og
evnen til at løse alle tænkelige problemer med små midler. Inklusive hjælpsomhed
og godt humør, kompromisser og konsensus. Bøgerne er oversat til over tyve
sprog, så det er altså ikke bare danskerne, der elsker at spejle sig i den
lille bjørn og hans kreative tilgang til verden.
De to første og de to sidste billeder i Rasmus Klump bygger skib illustrerer den enkle model for eventyret
i Rasmus Klump: En tanke vækkes, og en
idé gennemføres ved hjælp af nye og gamle venner af forskelligste art.
På denne måde bliver der lagt op til nye eventyr i en verden, hvor
figurerne vokser med opgaverne, men uden at blive større, og oplevelserne
ligger lige for næsen af en og bare venter på, at man dykker ned i dem. Hermed
gestalter Rasmus Klump-bøgerne en lydhørhed, tolerance og medmenneskelighed med
dybe rødder i blandt andet vores vesterlandske kultur og giver samtidig en
model, som både store og små læsere kan handle efter.
I nogles øjne er Rasmus Klumps verden indesneet, småborgerlig og
sentimental. Og tanken om, at det skulle gå at leve efter Rasmus Klump-modellen
er naturligvis latterlig i en verden, der sukker over EU’s militære underskud
og kræver flere vandkanoner til for eksempel Grækenland, fordi man dernede har
haft en, som det hedder, uforsvarlig omgang
med den vestlige livsstilsboble og et uhæmmet privatforbrug på kredit.
Her som i så mange andre sammenhænge er fundamentet egoisme. Det
drejer sig om, at vi vil ha’ mer’. Ikke om at dele i et kollektivt livsmønster
og opdage det, der er.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar