 |
| Idyl? |
PROFIL
Asger Albjerg
forfatter,
fil.dr
Jeg har været
højskolelærer i Sverige,
leder af
Nordens Institut på Åland
og i det
meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk
ved Helsingfors Universitet.
I
min daglige nyhedslæsning har jeg registreret et nærmest akademisk hårkløveri om betydningen
af ordet rotterede. Det var det ord,
Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, anvendte i en TV-diskussion til at
karakterisere EU-parlamentet.
Spørgsmålet er nu, om hun henviser til definitionen i Nudansk Ordbog:
rotterede (overf.) om
sted, der er præget af fattigdom el. usundhed
eller
det er betydningen i Den danske Ordbog:
rotterede (især ofø.)
faldefærdig, saneringsmoden bolig
hun
havde i tankerne?
For egen regning vil jeg tilføje et citat fra min trofaste ven i
sproglig nød, Ordbog over det Danske
Sprog. Indledningsvis står der:
Rotte-rede, en. (jf. -hul). 1) i egl.
bet. Moth.R185. VSO. MO. 2) uegl., om et gammelt hus, der er fuldt af rotter (OrdbS.
(Sjæll.)), ell. om et sted, der er præget af uorden, fattigdom, pladsmangel
(menneskemylder, stor børnerigdom), ogs.: moralsk fordærvelse, mangel paa
aandelig sundhed, livskraft, udvikling olgn.; sted ell. forhold, der trænger
til oprydning, kraftige reformer, udrensning.
En anden af mine venner i nøden, som ikke er underlagt akademisk akribi,
men retter ind efter folkelig visdom, er Google. Her får jeg på 0,39 sekunder 75.800 hits på det famøse ord. Og
det er ikke som i ordbøgerne den overførte betydning, der rangerer højst. Det
er den egentlige, som ingen af de tre nævnte ordbøger anser det for nødvendigt
at ofre spalteplads på.
Mængden af faldefærdige bygninger er derfor ubetydelig, mens
billeder og beskrivelser af konkrete eksemplarer af skadedyrene ratti, der kan veje op til et halvt
kilo, og deres tilholdssteder er overvældende.
Det er ikke altid specielt lækkert.
Som bekendt skal fru Kjærsgaard i morgen stå skoleret for
Folketingets præsidium, og jeg, som så mange andre, ser frem til en afklaring
af, hvad en dansk sprogbruger af dansk efter dette organs opfattelse med
rimelighed kan formodes at lægge i ordet rotterede.
Og af, hvordan ordet skal formidles til gængse EU-sprog, så selv den med den
ondeste vilje ikke kommer til at misforstå.
Måske man undervejs kommer til at diskutere faste udtryk som
rotterne
forlader den synkende skude, rotter sig sammen, have rotter på loftet, rotteræs
og være helt til rotterne
i
såvel konkret som i overført betydning. Det behøver ikke at blive muntert.
Men en anden udtalelse fra Pia Kjærsgaard i den omtalte TV-debat er
efter min opfattelse mere belastende for hende end karakteristikken af
EU-parlamentet som en rotterede.
Det er den, fordi den handler om den vigtigste forudsætning for et
fornuftigt demokrati.
Det drejer sig om oplysning og bygger på den forudsætning, at enhver
stemme i et demokratisk valg skal afgives på et oplyst grundlag. Det betyder i
al sin enkelhed, at borgeren skal kende sandheden om det, der stemmes om, og
ikke lade sig forlede af løgn eller halve sandheder. Sådan var det i den græske
bystat, og sådan har det været siden Oplysningstiden i 1700’tallet med
påfølgende revolutioner og kampe for retten til at ytre sig frit. Uden denne
ret, som også er en pligt til at lade ytringer hvile på et oplyst grundlag, ville
vore dages parlamenter og vort parlamentariske demokrati være utænkeligt.
Nu tilbage til Pia Kjærsgaards bemærkelsesværdige udtalelse. Den
faldt i en samtale med Stine Bosse, der trods ordstyreren, Clement Kjersgaards,
anstrengelser i sekvenser havde karakter af mundhuggeri.
Først Stine Bosse: Hun taler som formand for Europabevægelsen, der
arbejder for et bedre integreret og mere demokratisk Europa. Hun argumenterer
for, at det blandt andet sker ved at slå bro over det, der foregår på EU-plan,
og det, almindelige borgere ved og tænker. For Stine Bosse er det helt
selvfølgeligt, at der skal bruges EU-penge til at formidle EU som stofområde
for at få borgerne involveret.
Pia Kjærsgaard: Jamen prøv
at høre, lad være med at stå og tale om EU med alle de kæmpemidler, der er, som
om at det er bare sådan og det skal bare være sådan...
Stine Bosse: Jamen det siger jeg...
Pia Kjærsgaard: Nej, du
synes, det er helt i orden. Det er demokrati, og man skal oplyse, og jeg ved
ikke hvad, det er jo milliarder, vi taler om.
Af tonefaldet og mimikken er det klart, at
og
man skal oplyse
i
Folketingets formands øjne er lige så forkastelig som den demokratiopfattelse,
Stine Bosse taler varmt for.
Min pointe er ikke at lægge et godt ord ind for EU. Min pointe er,
at formanden for det danske Folketing, som håner en demokratisk institutions
ret til at fungere med borgerne på et oplyst grundlag, selv har savet den gren
over, hun sidder på.
Var der nogen, der tænkte rotterede?
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar