SMÆK OG BØRNEKONVENTION

 

Asger Albjerg

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

Jørgens far gav Jørgen nogle velfortjente smæk i billedbogen Spørge Jørgen fra 1944 om drengen, der spurgte for meget. Bogen regnes for Danmarks mest udbredte billedbog, så der er god grund til at tro, at smæk var konventionel visdom og en del af dansk kultur i hine tider.

Bogen om den nysgerrige dreng er blevet elsket af både børn og voksne, og med god grund. Den voksne elskede teksten som et udtryk for retfærdig straf. Barnet elskede den på grund af billederne, der viser et sundt og frisk barn med fantasi, kreativitet, nysgerrighed og et ukueligt gåpåmod.

Teksten af Kamma Laurents er på den voksnes side, mens billederne af Robert Storm Petersen uden forbehold er på barnets. Dette og meget andet angående billedbogen og dens kontekst i såvel Storm P.s liv og billedverden, i Kamma Laurents’ og i samtidens pædagogik og historie kan man læse meget mere om i Hvorfor? Storm P., Spørge Jørgen og kampen om retten til at stille spørgsmål (2015).

I bogen har jeg nogle afsnit om vold mod børn. Dem fik jeg under et interview på Bokkalaset 2019 i Ekenäs lejlighed til at hente nogle facts fra. Spørgsmålet drejede sig om om, hvordan forholdet mellem børn og voksne har udviklet sig i min egen levetid, der er næsten lige så lang som bogen om Jørgen er gammel. En del af mit svar var, at man var gået fra generationskamp med slag og skældud til gensidighed og samarbejde. Og at alle spørgsmål er legitime og kræver svar.

Nogle årstal kan illustrere den vold mod børn, som i 1900-tallet har været lovlig:

– Husbonds revselsesret over for piger under 16 år afskaffes i 1921.

– Mestre må prygle lærlinge til 1937.

– Skolebørn må fra 1967 ikke længere revses legemligt.

– Forældres ret til at slå deres børn afskaffes i 1997.

Jeg kender ikke den tilsvarende finske lovgivning, og ingen i publikum gjorde det. Heller ikke danskere kender normalt den danske lovgivning angående voksnes ret til at slå børn.

FN’s Børnekonvention fyldte forgangen uge 30 år. Den fastslår, at alle børn i verden har de samme rettigheder, bl.a. ret til beskyttelse, til at lege, til at gå i skole, til at få mad, til at blive hørt og til ikke at blive slået.

I 1991 blev Børnekonventionen ratificeret i Danmark, men Danmark halter efter for eksempel Finland, hvor loven er skrevet ind i den finske lovgivning. Det er den ikke i den danske. Det enkle spørgsmål, som Jørgen kunne have stillet, er:

HVORFOR?

ANNONCE: