I NISSELAND

Melodien til den forkætrede sang

 Asger Albjerg

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

I NISSELAND

Leos første julevise

(mel. I Niggerland bananen gror).

I:

I Nisseland rimfrosten bor,

og tundrapilen svajer.

Små nissebørn har altid travlt

med alle julegrejer.

De ejer ikke kælk og ski,

nej, de får lov at slæbe

alverdens julegaveting.

Hvad nytter det at flæbe?

II:

De kender ikke Danmarks land,

ja, de kan knap nok læse,

og mange af dem glemmer rent

at pudse deres næse.

Hos nissemor de gemmer sig,

når sulten isbjørn græder.

Den holder mest af nissekød,

den grimme nisseæder.

III:

Hver morgen står de tidligt op,

for de skal pakke gaver.

Det gælder om at rubbe sig

og ikke fald’ i staver.

Til himlen må de klatre op

og hente stjerneglimmer

og klistre det til grantræers top

som ægte nordlysflimmer.

IV:

Til juleaftens gaveræs

blir nissekanen proppet

med tusindvis af pakker, som

små nissebørn har shoppet.

De slæber til de falder om

i fyrre graders kulde

i stedet for at puttes i

en dejlig visselulle.

V:

De sover på den bare is,

for de har ikke senge,

og selv når det blir nytår,

må de ikke sove længe.

Nej, danske barn,

du har det godt,

sig tak for livets goder

og send en kærlig hilsen op

til alle nissepoder!

                                   Asger Albjerg

 

Et ord kan slå med fatal kraft. I de danske børnesanges verden er I Niggerland bananen gror et eksempel på et enkelt ords verbale uppercut til en ellers udmærket sang. Fy-ordet af værste slags i Harald H. Lunds sang var i 1993 årsagen til, at den blev udrenset fra den folkekære De små synger. Der havde siden førsteudgaven i 1948 stået sammen med snævert danske sange, uden udblik og interesse for omverdenen.

Undtagelsen var I Niggerland bananen gror.

Fra min tidligste barndom har jeg sunget med på Hør den lille stær, Jeg en gård mig bygge vil, I alle de riger og lande og alle de andre sange i De små synger. I begyndelsen uden at forstå hverken helhed eller alle detaljer, men det har formodentlig ikke forhindret dem i at præge mig. Jeg kan lide dyr, at bygge et eller andet gør jeg med lyst, jeg har en sand lidenskab for at opdyrke ny jord, og jeg synes, at åbenhed og ærlighed rangerer over stort set alle andre dyder. Med I Niggerland bananen gror kom jeg på en lang, lang rejse og fik indblik i, at verden kunne være ufattelig hård mod børn som jeg, og at medfølelse mod svage og udsatte var en dyd, jeg som privilegeret måtte leve op til.

Men N-ordet i sangen har hindret dens overlevelse. Under de rådende omstændigheder er det helt ok, synes jeg. Så den synger jeg ikke mere for og med børn.

Konflikten i sangen lever dog stadig i mig på Oskar Gyldmarks muntert sangbare melodi. Både konflikt og melodi forsøger jeg nu at redde med ovenstående julevise, som står i stor gæld til Harald H. Lunds nu usyngelige sang.

ANNONCE: