Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
– Är du skinktrött? spurgte min finske
nabo. Han
var lige krøbet ud af sin tøndesauna med et håndklæde om livet og trætøfler på
fødderne.
Jeg studsede et øjeblik over både hans hudfarve og ordet skinktrött,
hvis (sagt i forbifarten) forled skinke uden tvivl skulle henvise
til juleskinken, der som bekendt er finnernes julegås, juleflæskesteg og juleand
i ét. Angående hudfarven var den sidste saunabader jeg så med så dybrød en
farve en gammel ven, der var midt i en skilsmisse. Det var naboen åbenbart
ikke, for bag ham kravlede hans kone ud, om muligt endnu mere rød end gemalen,
og plaskede ned i deres swimmingpool, der trods årstiden var uden is.
– Skinktrött? Jeg smagte på ordet. – Næ, du. Og jeg lider
heller ikke af skinkeskam.
Han nikkede og kløede sig i de grå hår på brystet. – I morgen skal
min kone smygflyga til Stockholm. Han så sig forsigtigt over skulderen
mod poolen,
– Smygflyga? Jeg forstod ikke helt ordet.
– Det indgår i Greta-effekten, at hun ikke vil være ved
sine flyrejser. Derfor skal jeg få alle til at tro, at hun tager toget, så jeg
kan tågskryta med hende.
Jeg nikkede og så diskret i en anden retning end poolen, hvor nabokonen
var ved at kravle op. Alligevel kunne jeg ikke undgå at se hendes balder. De
var, hvad jeg med en blanding af finsk og af finlandssvensk dialekt ville kalde
lavabrända.
I et forsøg på at tænke på noget andet end hendes dybrøde bagdel spurgte
jeg dumt – og noget uhøfligt, hvad hun mon skulle i Stockholm?
– Til lunch med gamle veninder. Og som CO2-kompensation for
rejsen bliver det på en restaurant, hvor de kun serverer växtbaserat kött.
Jeg rystede på hovedet, nikkede farvel og var et øjeblik glad for,
at jeg ikke var på vej mod Sverige, hvor man åbenbart – både i sprog og
virkelighed – var ved at lægge an til det rene klimatdiktatur – et ord,
som jeg for nogle dage siden hørte i svensk tv, men som jeg gerne ville have
overhørt i betydningen været døv for.
Men nu havde jeg altså hørt ordet og en del andre med tilknytning
til klimaet, som i nydelig oversættelse snart vil indgå i det danske sprog som skinketræt,
smugflyve, Greta-effekten, togprale, plantebaseret kød, CO2-kompensering og
klimadiktatur. Helt på samme måde som et væld af andre svenske ord, der har
fået indfødsret i dansk.
Ikke nær så mange ord er gået den anden vej. Hvorfor mon?
Skulle det virkelig være, fordi svenskerne er mere fremme i skoene
end danskerne?
Jeg nægter at tro det!!
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar