DE GLED I OSTEN



 

Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.



– Gammel ost? spurgte  jeg professoren, min togven gennem mange år. Det var snart længe siden, vi havde set hinanden. I dag var vi begge på vej til Helsingfors og havnet i samme kupé på sæder over for hinanden.
– Gammal ost? What do you mean?
– Jeg mener, at jeg ikke forstår en brik.
– Nåe?
– Jeg mener angående den overståede regeringskrise.
– Det förstår jag så väl.
– Men hvad var årsagen?
– Orsaken är höljt i dunkel.
– Men med dit klarsyn.
– Jag kan inte se genom mörker.
– Men mørke er bare en metafor.
– Precis som gammal ost.
Nu er læseren sikkert ikke så lidt forvirret. Ligesom blogskriveren. Så herfra ingen forklaring. Det er bare at fortsætte.
– Og det forstår du nu meningen med? At jeg startede med at sige gammel ost.
– Sorry att det tog lite tid. Men som du antydde: Dom fick igen för gammal ost med tanke på  händelserna 2003. En ost på 16 år, altså.
– Lad være med at lave grin med det. Finland har jo netop overstået en regeringskrise.
– Precis som du säger: Genomgått en regeringskris. Som tog en vecka i anspråk. Och nu är den slut. Han gick, såg och segrade.
– Du menar den gamle statsminister?
– Vem annars?
– Men hvem tabte? Når der er en vinder, er der også en taber!
– Bråkmakarna. Av den enkla orsaken att det inget bråk blev.
– De gled i osten, mener du?
– Jag skulle säga att de halkade i gamla osten som de ville ge igen för.
Toget satte gang.
Vi sagde ikke noget under resten af turen. For indbyrdes var vi enige om både årsag og resultat. Så behøver man, i hvert fald i Finland, ikke at sige så meget. Det er dejligt at køre i tog med en, man er enig med uden hele tiden at skulle bekræfte det.
For resten er det da også dejligt, at Finland har fået en ny statsminister. Efter kun en uge. Med et ministerhold, hvor langt de fleste af ministrene er kvinder.
Finland er et land med nosser. Også i betragtning af, at statsministeren er en kvinde på 34 år. Hendes mand får travlt med at passe deres barn på 2 år. Endnu et forbillede for drøvtyggende nationer, der er snublet over feminismen og tror, at de er noget.
Vi kunne have talt videre om vejret. Men hvem gider her i ladet spilde ord på noget, der er så forudsigeligt dårligt?


ANNONCE:

 
    




Ingen kommentarer:

Send en kommentar