Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
–
Gammel ost? spurgte jeg professoren, min
togven gennem mange år. Det var snart længe siden, vi havde set hinanden. I dag
var vi begge på vej til Helsingfors og havnet i samme kupé på sæder over for
hinanden.
– Gammal ost? What do you mean?
– Jeg mener, at jeg ikke forstår en brik.
– Nåe?
– Jeg mener angående den overståede regeringskrise.
– Det förstår jag så väl.
– Men hvad
var årsagen?
– Orsaken är
höljt i dunkel.
– Men med dit
klarsyn.
– Jag kan
inte se genom mörker.
– Men mørke er bare en metafor.
– Precis som gammal ost.
Nu er læseren sikkert ikke så lidt forvirret. Ligesom
blogskriveren. Så herfra ingen forklaring. Det er bare at fortsætte.
– Og det forstår du nu meningen med? At jeg startede med at sige gammel
ost.
– Sorry att
det tog lite tid. Men som du antydde: Dom fick igen för gammal ost med tanke på
händelserna 2003. En ost på 16
år, altså.
– Lad være med at lave grin med det. Finland har jo netop
overstået en regeringskrise.
– Precis som
du säger: Genomgått en regeringskris. Som tog en vecka i anspråk. Och nu
är den slut. Han gick, såg och segrade.
– Du menar
den gamle statsminister?
– Vem annars?
– Men hvem tabte? Når der er en vinder, er der også en taber!
– Bråkmakarna.
Av den enkla orsaken att det inget bråk blev.
– De gled i osten, mener du?
– Jag skulle
säga att de halkade i gamla osten som de ville ge igen för.
Toget satte gang.
Vi sagde ikke noget under resten af turen. For indbyrdes var vi
enige om både årsag og resultat. Så behøver man, i hvert fald i Finland, ikke
at sige så meget. Det er dejligt at køre i tog med en, man er enig med uden
hele tiden at skulle bekræfte det.
For resten er det da også dejligt, at Finland har fået en ny
statsminister. Efter kun en uge. Med et ministerhold, hvor langt de fleste af
ministrene er kvinder.
Finland er et land med nosser. Også i betragtning af, at
statsministeren er en kvinde på 34 år. Hendes mand får travlt med at passe
deres barn på 2 år. Endnu et forbillede for drøvtyggende nationer, der er
snublet over feminismen og tror, at de er noget.
Vi kunne have talt videre om vejret. Men hvem gider her i ladet
spilde ord på noget, der er så forudsigeligt dårligt?
ANNONCE:

Ingen kommentarer:
Send en kommentar