Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
Danske
nyheder er ofte gode at slappe af til eller ligefrem at falde i søvn på, hvis
man ligger og vrider sig en sen aften.
Tag fx den fra forleden om Socialdemokratiets
kommunikationsstrategi i forbindelse med den kommunale udligningsreform. Denne
reform drejer sig som bekendt om, hvilke kommuner beboet af rige menneske med
Gentofte, Hørsholm og Rudersdal i spidsen der skal give hvor meget til landets
fattigste kommuner med Lolland, Langeland og Morsø i bunden.
Omfordelingen og kampen om ikke at ville give, men gerne at ville
tage er i sig selv langt fra søvndyssende.
Især er borgmestre i rige kommuner underholdende, når de snakker
sig til nød og elendighed og nærmest skændes med fattige kommuners borgmestre
om, hvem det er synd for, og hvem der skal betale målt på arbejdsmarkedsrelaterede
parametre med blandt andet placering af arbejdspladser og fremgang i
beskæftigelsen, på skattegrundlag og befolkningsrelaterede faktorer. Hvor er
der fremgang i beskæftigelsen? Hvem skal betale for de rige kommuners
udflytteres kontanthjælp og førtidspension? Frederiksberg, hvor de ikke har råd
til at bo, eller Lolland, hvor de havner, fordi boligen er billig?
Her er der tale om substans, det sætter tanker i gang hos
borgeren, og hvad er bedre for demokratiet?
Forleden var der så sket noget, der skærpede mediernes interesse,
det var ikke bare en nyhed, det var en breaking nyhed. Den handlede om
en mail, der kom ud over den interne kreds i Socialdemokratiet, den var beregnet
til, og havnede på Jyllands-Posten. Kort fortalt handlede den om, at folk
i Socialdemokratiet skulle finde -
ikke finde på, historier om Venstre på baggrund af forhandlinger
m.v.
Rimeligt kedeligt, tænkte jeg og gled hurtigt over i søvnen med
vage forestillinger om, at politik altid har brugt ufine metoder til at
desavouere modstanderen.
Det kan gøres professionelt, og så bliver det ikke opdaget. Eller
uprofessionelt, som da en amerikansk præsident sendte sin personlige advokat
til Ukraine for at finde snavs på en af hans modstandere til det næste
præsidentvalg. – Eller som i tilfældet med den fejladresserede strategimail
vedrørende forhandlinger om den kommunale udligningsreform i Danmark 2020.
Forargelsen i Venstre var kolossal, men næste dag var den nærmest
væk. Naturligvis forhandler man ikke videre som venner, det gør man aldrig, når
der er store ting på spil. Men man finder hurtigt ud af at komme videre.
Hvor er Danmark dog et dejligt land. Men det vidste jeg for resten
godt i forvejen. En fin tanke at falde i søvn på.
ANNONCE:
