COVID19, TERROR OG REJSER

Økse og kniv var i 70’erne fast del

af min håndbagage Danmark-Finland t/r.

 

Asger Albjerg

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

Den 11. september 2001 fik det amerikanske samfund billedligt talt en skramme på kroppen, men et dybt sår på sjælen.

På det grundlag startede den moderne krig mod terror.

Definitionerne på terror og terrorisme er mangfoldige. Nogle overordnede grupperinger er statsterrorisme, antikolonial terrorisme, etnisk-national terrorisme, ideologisk-politisk terrorisme, religiøs terrorisme og postmoderne terrorisme.

Sidstnævnte tilsigter få dræbte, men mange tilskuere. Vort moderne mediesamfund giver den optimale muligheder for at udfolde sig.

Grundlæggende handler terror om vold, som skal skabe frygt blandt almindelige mennesker. Udøveren af terror kan være en person, en gruppe, en regering o.a. med en intention.

Dagens terrorist, der tenderer mod at sluge al opmærksomhed, er

severe acute respiratory syndrome coronavirus 2 (SARS-CoV-2),

populært kaldet corona eller covid19. Til trods for, at den omtales som en angriber og af forskellige årsager kaldes smart, er det ikke godtgjort, at der i den er indlejret en bestemt hensigt. – Det er her et akademisk spørgsmål, så lad det ligge.

Hvis det centrale i udøvelse af terror er effekten, finder vi covid19 øverst på terrorismens rangskala. Det både uimodsigelige og simpleste argument herfor er den aktuelle nedlukning af alt fra nationer til frisørsaloner – herunder internationale rejser, hvis hensigt er oplevelser. De er i det store og hele ophørt.

Angrebet på World Trade Center i 2001 standsede ikke flyrejserne. Tværtimod er de i de forløbne nitten år steget eksorbitant helt uanset, at de er blevet lidt besværligere, fordi alt nu skal kontrolleres og alt potentielt farligt fjernes.

Men kontrollen har været et effektivt middel mod terrorisme.

Er der planer om tilsvarende forholdsregler mod dagens superterrorist Covid19, der uden vor epokes globale samvær og udveksling af mennesker og varer kunne have været inddæmmet som en lokal epidemi i en kinesisk provins?

Jeg har ikke hørt om sådanne forholdsregler, ikke desto mindre er der sikkert ved at blive udviklet relevante sygdomstjeks, rejsepas med mere på samme måde som der efter nine eleven blev udviklet stadig mere sofistikerede procedurer til at tjekke flypassagerer og deres bagage for genstande, der kan anvendes med henblik på terror – inclusive neglefile og stoppenåle, som jeg har måttet aflevere i sikkerhedskontrollen.

Hidtil har ingen præciseret sådanne nødvendige sikkerhedstjeks for at standse og inddæmme severe acute respiratory syndrome coronavirus 2 (SARS-CoV-2) og andre virusser, som i fremtiden garanteret vil angribe menneskeheden, nysgerrig og samværshungrende som den er.

At rejse er i den nye verden ikke bare at leve. At rejse er også at bære et tungt ansvar. For sig selv og for andre. Det ansvar kan myndighederne hjælpe hver enkelt af os med at forvalte gennem en målrettet rådgivning og kontrol.

Den tid, hvor man glad pakkede sin rygsæk og drog ud i verden med en flaske vand og en spejderkniv er definitivt forbi.

Kampen mod coronavirussens terror er lige begyndt. Diagnosen er alvorlig. Verden er dybt såret på både krop og sjæl. Trods katastrofale fejlgreb overlevede den 9/11. Den vil sikkert også overleve den igangværende pandemi.

Men fremtidens?

Den næste, den næste og den næste igen...

ANNONCE: