Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
Jeg
finder ikke ordet grød i Gyldendals opslagsbog, min tro
følgesvend i snart et par menneskealdre. Det tager jeg som et udtryk for, at
grød den gang i begyndelsen af tresserne var en så velkendt spise, at en
nærmere definition af redaktører i moden alder ansås for overflødig.
Her er den så, definitionen, hentet fra et andet af mine følgesvende,
Den danske ordbog. Grød er en
varm madret
tilberedt af fx gryn eller mel, der koges med mælk eller vand.
Ordet har sin oprindelse i fællesgermansk *grauta, der
betyder grovmalet eller knust masse og kan ledes tilbage til indoeuropæisk *ghroudo.
At grød har været kendt og spist så langt det både historiske og
geografiske øje rækker turde være hævet over tvivl. I Danmark var grød indtil
1900-tallet dagligmad i de fleste samfundslag. Med øget velstand aftog
frekvensen. I dag nydes grød – hvis overhovedet, fortrinsvis om morgenen.
Hvis grød derimod er dagens hovedmåltid, får dagen det lidt foragtelige
prædikat grøddag.
Betegnelsen grødhoved og udtrykket have grød i hovedet
kan selvfølgelig henvise til den fysiske lighed mellem hjernesubstans og grød,
men er samtidig helt på linje med den opfattelse, at grød ikke er overvældende
populært.
Men grød er sundt, let at tilberede og kan spises med ske af ganske
små børn. Det er sikket de væsentligste årsager til, at grød til børn er
populært - hos voksne.
I den netop udkomne billedbog Zille och gröten med
illustrationer af Magdalena Åberg er temaet præcis denne dobbelthed, garanteret
velkendt i de familier, hvor ikke alle
måltider er livretter.
Og i hvilke familier er det for resten tilfældet?
Zille och gröten er den anden billedbog af i alt 5 i serien Zilles dag om
pigen Zille, katten Emil og aben hr. Archibald.
Den første bog i serien er Stora syster Zille. Den udkom
for ca. et år siden. – Redaktør er Barbara Huldén, forlaget er Litorale.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar