ADAM ER PÅ DEN




PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.



På en togrejse fra Bennäs til Helsingfors – Bennäs er en station i den sydlige del af den mellemste del af Finland, sad jeg ved siden af to børn og deres mor.
Drengen spiste slik og tegnede, pigen læste.
Herfra kom idéen til den netop udkomne Adam i klistret (Litorale) med billeder af Magdalena Åberg.
Billedbogen handler om at hænge fast i sin last, i bogen er Adam bogstaveligt talt klistret fast til den.
Men perspektivet kan åbnes, så at Adam i klistret også bliver en fortælling om en af menneskehedens ur-handlinger: at følge lysten og handle mod forbud og bedre vidende.
I verdsligt sprogbrug får handlingen alt efter dens art betegnelsen dumhed eller forbrydelse, i kristent-religiøst sprogbrug taler man om synd.
Hvilket perspektiv, man end vælger, er det en lang historie.
Adam i klistret er et bidrag til den formidlet i en absurd og humoristisk fortælling, som forener realisme og surrealisme.
Men billedbogen kan med fordel læses og især beses uden at man lægger mærke til ovenstående.


ANNONCE:











Ingen kommentarer:

Send en kommentar