MIN LÆNGSEL EFTER DET GAMLE NORMALE





PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.





MIN LÆNGSEL 
EFTER DET GAMLE NORMALE

Jeg vil tilbage
til røgen i busserne
og klasselokalernes stank
af uldvanter på varmeapparaterne.

Jeg savner synet
af næsernes dobbelte bremsespor.

Jeg vil trompetere mit nys ud
og frit
gnide mig op ad piger
med knæ i røde bluser.

Jeg længes efter flyets brummen
omkring mig
når jeg nærmer mig
årets syttende destination.

Jeg vil tilbage
til myldretidens osteklokke
som rummede os alle
på én gang.

Jeg hylder mine livsstilssygdomme
og flygter
fra sundhedsfascisme og håndsprit
der kvæler mig med påbud
og selvmedlidenhed.

Jeg vil komme for sent til arbejde
fordi jeg fløjtende
har fragtet mine børn i børnehave
og nu står i kø med dem i supermarkedet.

Jeg vil dyrke crowd surfing
i Roskilde til lyden af
Satisfaction.

Jeg vil fanges af natmaskinen
på Sunny Beach
og vove mit andet øje
på flagermussafari i
Wuhan.



ANNONCE:











Ingen kommentarer:

Send en kommentar