DEN BORNHOLMSKE HANE

En lykkelig død

PROFIL

Asger Albjerg

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

Mens vegetarer og veganer kæmper for kødløse dage, går Den Bornholmske Hane på barrikaderne i forsvaret for et godt liv for sig og sine brødre før den uundgåelige død rammer. Jeg købte ham en solskinsdag sidst i april i Irma på Gammel Kongevej på Frederiksberg. Kassedamen smilede til mig med sine store, røde læber, da jeg betalte for ham.

Firs kroner. Det var jo ingenting!

På billedet ser man, hvordan han ligger lykkeligt dekapiteret, pillet og indsmurt i sydesalt og stærk paprika lige før, jeg sætter ham ind i ovnens varme. Godt to timer senere havde glade mennesker spist ham til sidste luns.

For at ære hans minde skal jeg citere fra den hyggeligt brune pose, han lå i ved siden af sine brødre i den rummelige køledisk. Teksten findes lige under billederne af hans smilende opdrættere. De hedder Troels, Torben og Jens:

Kærlige hænder har fat i Hanen lige fra den som kylling vokser op på Bornholm, køres gennem det smukke landskab til det lille slagteri i Hasle, og ender som Grand Crû fjerkræ på spisebordet.

3 lokale landmænd sørger for at Hanen vokser op i trygge salmonellafri omgivelser og fodrer den med foder, der er dyrket i det bornholmske solskin.

Hanen vokser op sammen med sine søstre men får lov at leve længere. I den ekstra tid, hvor hønerne blot ville blive federe, udvikles Hanens muskler og den bliver meget kødfuld – en BornholmerHane kan sagtens mætte 4 voksne personer.

Nyd BornholmerHanen som den er skabt: Med respekt og kærlig omsorg.

At der også er en parteringsvejledning i otte anskuelige billeder med tekst på Hanens brune pose fuldender kun billedet af den omsorg og forståelse, alle lige fra de tre, lokale landmænd til kassedamen med den røde mund viser hanen.

Jeg har blot et spørgsmål: Havde min Bornholmerhane en fin pind at sidde på med god udsigt under færden fra hjemmet til det lille slagteri i Hasle? Det var jo sandt at sige hans sidste chance for at opleve skønhed.


ANNONCE: