![]() |
Tulipanløgene er fra handelsgartneriet i Överby |
PROFIL
Asger
Albjerg
forfatter,
fil.dr
Jeg
har været højskolelærer i Sverige,
leder
af Nordens Institut på Åland
og
i det meste af mit arbejdsliv
lektor
i dansk ved Helsingfors Universitet.
Det
ville være så enkelt, hvis det bare drejede sig om en kæphøj bestyrelsesformands forsøg på med en
uforskammet bemærkning at lukke munden på en undersøgende journalist.
Værre bliver det, hvis hans hensigt hermed var at unddrage sig sit
ansvar for at redegøre for sin forenings dispositioner.
Men måske skyldes hans tavshed og henvisning til den administrerende direktør i virkeligheden
hans skamfulde indsigt i, at det svar, han burde have givet for at dysse sagen
ned, ikke er knyttet til virkeligheden, men kun findes i relation til en teori
om fremtidsstrategier skabt af en amerikanske businessguru ved navn Jim
Collins.
Det lyder abstrakt. Og er det. Jeg skal tage det konkret. Punkt
for punkt.
–
Bestyrelsesformanden hedder Per-Edvin
Persson, og han står i spidsen for Svenska Folkskolans Vänner (SFV) og Axxell
Utbildning Ab.
–
Den administrerende direktør for
Axxell Utbildning Ab er Stefan Johansson.
–
Jim Collins strategiteori drejer sig
om at fokusere, prioritere, konsolidere og professionalisere – hvilket abstrakt set passer godt til fx Julius
Cæsars strategi, da han et halvt århundrede før vor tidsregning vandt
Gallerkrigene og hermed ændrede Europas fremtid.
–
Axxell City, beliggende på Georgsgatan 18 i det centrale Helsingfors, er genstanden for hele diskussionen. Det er
en folkehøjskole med linjer for dokumentarfilm, medieteknik, tegning og maleri
samt forskellige skrivekurser. Skolen har hidtil haft til huse i det
finlandssvenske kulturcenter i en forhenværende skole på Georgsgatan, men skal
nu flyttes fra denne centrale placering i Helsingfors til den anden side af
Ringvej III. Hvis det lyder som langt væk i forhold til den nuværende adresse,
har jeg udtrykt mig klart.
–
Og til sidst og vigtigst: Årsagen til,
at bestyrelsesformand Per-Edvin Persson ikke vil udtale sig til pressen, men
henviser til sin administrerende direktør Stefan Johansson, er åbenbare planer
om at kvæle skolen ved gennem den nævnte flytning at fratage den det nødvendige
elevgrundlag. I Stefan Johanssons mund lyder svaret på spørgsmålet om
nedlægning således:
Svaret
er nej. Om det vore så skulle vi ha lagt ner enheten direkt. Verksamheten ska fortsätta
enligt samma principer.
Den, svaret blev rettet til, er journalisten Magnus Londen, som i Journalisti.fi se:
http://www.journalistiliitto.fi/journalisti/lehti/2012/10/artikkelit/cityskolan-
flyttar-till-landet/
med
åbenbar professionalisme har fokuseret på et varmt emne for ikke blot
finlandssvenske kulturinteresserede, prioriteret
kernepunkterne i hele sagen og dermed konsolideret
opfattelsen af, at den hæderværdige kulturinstitution Svenska Folkskolans
Vänner i dag administreres af økonomiske køllesvingere.
Lad os et øjeblik endnu engang betragte den administrerende
direktør Stefan Johanssons snu formulering:
Om
det vore så skulle vi ha lagt ner enheten direkt. Verksamheten ska fortsätta
enligt samma principer.
Administrerende direktør Stefan Johanssons følelse af
magtfuldkommenhed fejler ikke noget. Og ved at henvise til principper forsvarer
den magtfuldkomne let sin position og sine beslutninger. For det er jo ikke
ham, men principperne, der regerer. Og de er neutrale. Altså objektive.
Den således principfaste principrytter, administrerende direktør
Stefan Johansson, overser desværre, at når virkeligheden bag principperne
ændres, så falder principperne som et korthus.
For ingenting fungerer naturligvis på samme måde i landlige
omgivelser som det gør i en skole, hvis hele virksomhed er bygget op i forhold
til den urbanitet, der har omgivet den siden starten. Ændres der her, smuldrer
elevgrundlaget, og med det skolens eksistens og brand som et sted, der skaber forfattere,
dokumentarfilmere og malere.
Eller skaber mennesker med en dybere indsigt i film, litteratur og
kunst.
I de indlæg, jeg har kunnet følge i medierne, har ingen sagt eller
skrevet ét ondt ord om selve det sted, Axxell Överby, hvor der findes et handelsgartneri
og en haveskole, som Axxell City med sit forfatterværksted og
dokumentarfilmkurser med mere skal flyttes til. Jeg kender det, for jeg har ofte
været der, når jeg har haft brug for tulipanløg, læggekartofler, græsfrø, muld
i sække, krydderurter, planter til hæk og den slags. Gode råd ikke at
forglemme.
Den konkrete virkelighed, som får administrerende direktør Stefan
Johanssons smukke principper til at falde, er således ikke, at Överby ligger
smukt og landligt med fantastiske muligheder for lange spadsereture. Det er, at
Överby ligger en times buskørsel fra det centrale Helsingfors plus en gåtur på
et kvarter. Hvilket skal ganges med to, for at man kan få et billede af
rejsetiden. En del af skolens elever er pensionister, nogle er tilrejsende fra
andre byer, endda fra andre lande, mange har et ansvarsfuldt arbejde eller
børn, som de stjæler tid fra for at komme på kursus. Og så videre. Og så
videre. Ja, jeg havde nær glemt alle gæstende forfattere og kunstnere fra
Helsingfors, hvis rejsetid for et par timers usselt betalt medvirken nu bliver
forlænget ud over det holdbare.
Femten af dem protesterer i et læserbrev i det finlandssvenske
dagblad Hufvudstadsbladet (16.5.12)
mod det, de kalder ”ett ogenomtänkt beslut”. Brevet indledende linje lyder:
Yxan
fortsätter gå över små enheter, nu drabbas också folkbildningen.
Bestyrelsesformand Per-Edvin Perssons teorier om at fokusere, prioritere, konsolidere og professionalisere er absolut brugbare i denne sammenhæng. Men i de
rette hænder. Hans og den administrerende direktør Stefan Johanssons problem er
i al enkelhed, at de til forskel fra Julius Cæsar, da han erobrede Gallien, i
deres fremtidsstrategiske dispositioner åbenbart ikke bekymrer sig om den
konkrete virkelighed, som de bruger principperne på.
Dette vidner ikke om professionalisme.
At bestyrelsesformand Per-Edvin Persson og administrerende
direktør Stefan Johansson samtidig som repræsentanter for en finlandssvensk
kulturinstitution arbejder på nedmonteringen af det finlandssvenske kulturliv,
som de er sat til at arbejde for, er skammeligt og kan lige så lidt forklares
som det bekendte dictum, der tillægges en amerikansk general under
Vietnamkrigen:
Denne
landsby kunne kun reddes ved, at vi udslettede den.
Jo, tak, der står man.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar