BORIS JOHNSON MED ÆGGENE

Jacob Rees-Mogg, tilhænger af imperial standard










PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.


Mens pundet falder som en sten i vand, fordi Boris Johnson, Storbritanniens spritnye premierminister, styrer sit land mod et aftaleløst brexit, kommer jeg til at tænke på et gammelt, fortællende digt. Det er af H.C. Andersen og blev trykt første gang i 1836 i Den danske Bondeven. Digtet om et forfængeligt håb, der gik i skuddermudder, er stærkt sædelærende, eller om man vil: moraliserende. Men heller ikke humoren går man fejl af.
 Mange afskyr den bedrevidende holdning, der er al moraliserens udgangspunkt, men det gjorde min danskfrøken i mine første skoleår ikke. Vi elever skulle lære digtet udenad, by heart, som det hedder på engelsk, og dér har det siddet siden som en troldsplint, der advarer mod hovmod, som står for fald, mod at flyve højt og falde dybt, mod at gøre regning uden vært og mod drømme, som bliver til lamperøg.
Vi skulle lære at blive ved jorden, skulle vi, i et jævnt og muntert, virksomt liv – som N.F.S. Grundtvig sang tre år efter, at Konen med Æggene så dagens lys.
Der er en vigtig forskel mellem Johnson og vores kone: Hun så fremad mod en lysere fremtid, han ser bagud mod en lysende fortid.
Men begge knejser de med nakken. Det kan ikke gå godt, tænker vi, mens vi læser om konen på den lange vandring mod staden. Og hvem tænker ikke det samme om Brexit Boris og hans bande af bundkonservative briter. Som fx Jacob Rees-Mogg, Underhusets nyslåede leder, der ikke alene finder det uacceptabelt, at hans embedsmænd bruger ord som

very, due to, ongoing, hopefully, unacceptable, equal, I (for ofte), yourself, lot, got, speculate, invest, ascertain, disappointment

og vil have samme embedsmænd til altid at lave to mellemrum efter et punktum, han er også en svoren tilhængere af at få genindført imperial standard, de britiske måleenheder, med

– mile (1.609 meter)
– yard (0,9144 meter)
– foot (0,3048 meter)
– inch (25,4 mm)
– pint (0,5683 liter)
– pound (0,4536 kilogram)

som har været ved at glide ud til fordel for det metriske system, som alle i resten af EU kender og bruger.
Men nu ikke flere svinkeærinder, jeg går lige til sagen, eventyret om den hele lyksalighed, som faldt:

Konen med Æggene
(En gammel Historie sat i Riim)

Der var en Kone paa Landet,
Hun havde en Høne blandt Andet.
Nu, lægge Æg er Hønens Fag,
Og denne gav eet hver evige Dag;
Det var et Par Snese, da de blev talt,
See, det fandt Konen ikke saa galt!
Hun dem forsigtig i Kurven fik,
Tog den paa Hovedet og gik.
Til Staden styrede hun sin Gang;
Men hun var ene og Veien var lang,
Skjøndt hun gik til af alle Kræfter.
Nu tænkte hun over og regned’ efter,
Hvor godt hun fik sine Æg betalt,
Og det var jo heller ikke saa galt:
»Ja vist!« saaledes hun gaaer og taler,
»For disse faaer jeg en hel Rigsdaler.
For den vil jeg kjøbe to Høns, lad see!
Med den der hjemme har jeg da tre;
Hver lægger Æg, og om ikke længe
Kan jeg handle igjen og komme til Penge;
Jeg kjøber tre Høns, til de tre jeg har;
See det bliver sex. Deres Æg jeg ta’er;
Jeg sælger de halve, den anden Rest
Skal ruges til Kyllinger, det er bedst!
Jeg faaer da en Hønsegaard; tænk Dig bare!
Og den tager til. Det er holdende Vare!
Endeel lægger Æg, endeel ruger ud —
Hvor jeg bliver rig, Du søde Gud!
Jeg kjøber to Gæs og et lille Faar,
Og bedre og bedre Handelen gaaer
Med Æg og med Høns og med Fjær og med Uld.
Tilsidst faaer jeg Pengeposen fuld!
Jeg kjøber en Griis, jeg kjøber en Ko,
Hvo veed, maaske kan jeg kjøbe to?
See det giver af sig! og efter et Aar
Har jeg Huus og Folk og Køer og Faar.
Saa kommer en Frier ind i min Stue,
Han kysser min Haand, og jeg bliver Frue!
For han har en Gaard, der er større end min!
Jeg bliver saa fornem, saa stolt og saa fiin,
Jeg taaler ikke den mindste Snakken,
Jo, jeg skal vide at knejse med Nakken!«
— Og ret som hun sagde det, gjorde hun saa.
Klask! Æggene der paa Jorden laae!
Med dem den hele Lyksalighed faldt —
Og det var i Grunden ikke saa galt!

Så er det sagt!


ANNONCE: 






















HELT PÅ MÅNEN





PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.


 
Hvad skal man sige om de mennesker, der i anledning af 50-året for Apollo 11’s landing på månen og Neil Armstrongs skridt på himmellegemet får nærmest ubegrænset opmærksomhed i medierne til at plædere for en såkaldt erobring af himmelrummet?

At de er ude at cykle?
Godt oppe at køre?
Har fluer i hovedet?
Mangler jordforbindelse?
Er ude i det blå?

Eller måske bedst:

Er helt på månen?

Omkvædet for deres stereotype udsagn om månebaser for den videre himmelflugt, om udnyttelse af Månens frosne vand til iltfremstilling, tilbagesendelse af sjældne metaller til Jorden, intergalaktisk minedrift og overlevelsesrejser for en udryddelsestruet menneskehed er hver gang:

Man kan, hvad man vil!
Hvor der er en vilje, er der en vej!
Godt begyndt er halvt fuldendt!

Og andet godt fra skabet.
Derefter munder det ud i en appel til politisk vilje og økonomisk vovemod, der begge kan koges ned til et:

Send flere penge!

Helt, som børn i gamle dage skrev  til deres forældre, når slikkvoten på sommerlejren var brugt op.
Tanken, at jordboernes rumplaner skulle eksportere nationale konflikter og miljøproblemer til rummet, havner i skyggen af selve dåden.
Det er som blæst bort fra bevidstheden, at månelandingen var en videreførelse til rummet af den kolde krig mellem USA og USSR, og at dagens rumbegejstring skulle være andet end ædel kappestrid mellem lige nu USA og Kina og rigmænd som Elon (Tesla) Musk.
Tommelfingerreglen for konflikters opståen er som bekendt, at der er noget på spil. Hertil regnes især nationernes ære, som har sat verden i brand i talløse krige, og som baggrund har haft økonomiske, territorielle og lignende interesser, her kogt ned til kravet om kapitalens forrentning.
Der er tale om en lovmæssighed, ikke om en lov. Derfor er et manglende kendskab til årsagerne til historiens skæve gang ikke kriminel på samme måde som fx trafikantens manglende kendskab til trafikreglerne er det. Og sådan skal det være til trods for, at omkostningerne ved negligering af lovmæssigheder i dette tilfælde er mangedoblet til det uoverskuelige.
Her behøves hjælp. Eller som man engang sagde, da slik til borgerskabets børn begyndte at blive en mulighed:

Oplysning!

Eller med andre ord: Hvad siger mon klimatologer? Historikere? Fredsforskere? Vil de også ud i rummet?
Eller er de af den opfattelse, at ved jorden at blive, det tjener os bedst?

 

ANNONCE: