PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
Hvad
skal man sige om de mennesker, der i anledning af 50-året for Apollo 11’s landing
på månen og Neil Armstrongs skridt på himmellegemet får nærmest ubegrænset opmærksomhed
i medierne til at plædere for en såkaldt erobring af himmelrummet?
At de er ude at cykle?
Godt oppe at køre?
Har fluer i hovedet?
Mangler jordforbindelse?
Er ude i det blå?
Eller
måske bedst:
Er helt på månen?
Omkvædet for deres stereotype udsagn om månebaser for den videre
himmelflugt, om udnyttelse af Månens frosne vand til iltfremstilling,
tilbagesendelse af sjældne metaller til Jorden, intergalaktisk minedrift og
overlevelsesrejser for en udryddelsestruet menneskehed er hver gang:
Man kan, hvad man vil!
Hvor der er en vilje, er der en vej!
Godt begyndt er halvt fuldendt!
Og andet godt fra skabet.
Derefter munder det ud i en appel til politisk vilje og økonomisk
vovemod, der begge kan koges ned til et:
Send flere penge!
Helt, som børn i gamle dage skrev til deres forældre, når slikkvoten på
sommerlejren var brugt op.
Tanken, at jordboernes rumplaner skulle eksportere nationale
konflikter og miljøproblemer til rummet, havner i skyggen af selve dåden.
Det er som
blæst bort fra bevidstheden, at månelandingen var en videreførelse til rummet
af den kolde krig mellem USA og USSR, og at dagens rumbegejstring skulle være
andet end ædel kappestrid mellem lige nu USA og Kina og rigmænd som Elon
(Tesla) Musk.
Tommelfingerreglen for konflikters opståen er som bekendt, at der er
noget på spil. Hertil regnes især nationernes ære, som har sat verden i brand i
talløse krige, og som baggrund har haft økonomiske, territorielle og lignende
interesser, her kogt ned til kravet om kapitalens forrentning.
Der er tale om en lovmæssighed, ikke om en lov. Derfor er et
manglende kendskab til årsagerne til historiens skæve gang ikke kriminel på
samme måde som fx trafikantens manglende kendskab til trafikreglerne er det. Og
sådan skal det være til trods for, at omkostningerne ved negligering af
lovmæssigheder i dette tilfælde er mangedoblet til det uoverskuelige.
Her behøves hjælp. Eller som man engang sagde, da slik til borgerskabets
børn begyndte at blive en mulighed:
Oplysning!
Eller med andre ord: Hvad siger mon klimatologer? Historikere?
Fredsforskere? Vil de også ud i rummet?
Eller er de af den opfattelse, at ved jorden at blive, det
tjener os bedst?
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar