 |
PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
Maleriet
af Claude Monet kom som en udfrielse.
Vi, min benstærke hustru og jeg, havde et stykke tid været på
kanten af overfodring med indtryk under vores besøg på Museuminsel i Berlin, fire
museer plus domkirken på en dag, det her var det sidste. Ganske vist fungerede
benene stadig til både at gå med og stå på, men øjnene var begyndt at hænge og
opmærksomheden nær et lavpunkt efter Alte Nationalgaleries fremvisning af klassicisme,
romantik og biedermeier i kvadratmetermål.
Ikke ét ondt ord om disse akademiske stilarter, spækket med
betydning af historisk art eller af personer, der tragter efter jordisk evighed
og ofte er afbildede med en næsten fotografisk portrætteringsteknik, hvor mørket
har sin givne plads.
Småsov gjorde jeg muligvis ikke på dette fornemme museum med
billeder af ypperste kvalitet indenfor de forskellige genrer. Men jeg erindrer
tydeligt, at jeg var ved at give efter for tanke om at give op og alligevel
ikke tage den store tur. Men nej! Det ville jo være som at gå ud af et
maratonløb en kilometer fra målstregen, så en enkelt sal til kunne man vel overkomme,
og måske et par stykker til, når man nu var i gang – så frisk mod!
Og frisk mod er som bekendt halvt vundet.
Jeg bed altså tænderne sammen til spurten, og mens jeg tvang
øjnene op for at indsuge de sidste – hvor mange – halvtreds? billeder, stod jeg
pludselig foran et, der gav et sug i mellemgulvet, løftede øjenlågene en ekstra
tak og lod hagen falde.
Dér stod jeg.
I første øjeblik var det bare lyskraften, der slog ud billedets tre parallelle niveauer.
For neden kom lyset fra en grøn og gul mark overstrøet med valmuer.
Over den, i billedets midterste tredjedel, strålede tre en
fjerdedel hus på rad og række. Det midterste hus kan selv med mere end normal
fantasi absolut ikke tolkes som et ansigt, hvis vinduer er øjne, døren
en næse og det røde tag hår.
Over husrækken er himlen gråblå med lette skyer belyst fra
venstre. Men der skinner også lys ud fra skyernes grå, der står mørkest over
huset i højre side set fra betragteren. Det hus er det største, bygget i en
anden stil end de andre, og dets lysstyrke kompenserer for det grå over det.
Lidt nedenfor til højre, nær billedkanten, skimtes en eller to bøjede
skikkelser, der muligvis er i gang med havearbejde. Til venstre for huset
noget, der kunne se ud som spiret på en kirke. Det er halvt dækket af en poppel
eller lignende og fylder ikke meget, også, fordi det er lidt mat i farven.
Claude Monets maleri viser lys, viser luft og viser hverdag. Tanken
drages hverken til mytologi, historie eller underklassens opstande, og den
religion, kirkespiret henviser til, er uden betydning. Det forsvinder halvt bag
det jordiske træ og er lidt trist i al sin gråhed.
At stå foran dette billede var, rent genremæssigt, som at komme
ind i en ny tid, hvor fortidens ballast er opløst i lys over et landskab med
huse og himmel, som i den simplest mulige komposition fremstår som det, det er.
Claude Monets maleri fra 1873, Maisons d’Argenteuil, er fordringsløst
ikke blot i motivvalg, men også i størrelse, 54x73 cm. Det er malet i 1873, to
år efter nedslagtningen af Pariserkommunen og den for Frankrig ydmygende
afslutning på Den Fransk-Tyske krig. På dette tidspunkt havde Monet taget
ophold i London.
Jeg har siden læst, at året efter skabelsen af Maisons
d’Argenteuil, i 1874, fandt den første impressionistiske udstilling sted i
Paris. Genrenavnet impressionisme kommer fra en samtidig omtale ment som
en parodisk henvisning til Monets billede Impression. Soleil levant.
I øvrigt blev udstillingen nedsablet af kritikken. Det gamle
skyggede for genialiteten i det nye. Min oplevelse var præcis den omvendte. Har
man som på Museuminsel travlt og kun har tid til et enkelt billede, kan jeg
varmt anbefale Claude Monets Maisons d’Argenteuil.
PS
På Neues Museum har jeg en storfavorit, bysten af Nefertiti. Men det er en helt
anden historie.
FOR BEDRE GENGIVELSE AF MAISONS D’ARGENTEUIL SE: https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/2/2a/Claude_Monet_Maisons_d%27Argenteuil_1873.jpg
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar