FRØEN DER PUSTEDE SIG OP

  

PROFIL
Asger Albjerg

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com
Jeg har været højskolelærer i Sverige, 

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

 

 I 1943 er barnestjernen Ilselil Larsen solist i en HMV-indspilning af Frøen der pustede sig op med tekst af Kamma Laurents og musik af Kai Rosenberg. Sangfortællingen, som blev uhyre populær i Giro 413, Lytternes ønskeprogram på grammofon,  følger Jean de La Fontaines velkendte fabel fra sidste halvdel af 1600-tallet: En frø vil være lige så stor som en okse, den puster sig op og sprækker til sidst. Sådan går det den, der ikke vil finde sig i at være den, han er, finde sig i sin størrelse og finde sin rette plads.
    Jeg kom til at tænke på fablen og Ilselil Larsens engagerede fremførelse af den, da jeg natten mellem tirsdag og onsdag iagttog Donald Trumps krop under det verbale slagsmål mellem ham og Joe Biden. Den var foruroligende akselbred, ligefrem skræmmende i sin statiske fremtoning bag det kongeblå jakkesæt.

    Hvad var der bag?
    Jeg lader William Makepeace Thackerays billede fra 1840 af den franske solkonge Ludvig XIV (1643-1715) svare for mig og gengiver samtidigt nedenstående La Fontaines fabel i Kamma Laurents’ udgave.

Se, der var engang en frøfar med en stor og dejlig krop,
og den sad i græsset sammen med sin kone.
Og den pusted', og den pusted', og den den pustede sig op.
Og så sa' den til sin kone Abelone:

 Abelone, du må ikke tro, at jeg er nogen snob,
men jeg er da kolossal, ja, som en okse.
Og den pusted', og den pusted', og den pustede sig op.
Abelone sagde: Jeg kan se dig vokse.

 Men en okse er imod dig som en kæmpe til en prop.
Frøfar tænkte: Jeg må se at blive større.
Og den pusted', og den pusted', og den pustede sig op.
Så begyndte den som før igen at spørge:

 Er jeg nu så stor som oksen? – Ikke helt, men dog din krop
er så herlig og så skjøn du kære søde.
Og den pusted', og den pusted', og den pustede sig op,
til dens øjne stod af ho'det blodigrøde.

 Men da gjorde mutter frø af skræk for mandens liv et hop.
Hold nu op dit fæ, du har vist fået nykker!
Men den pusted', og den pusted', og den pustede sig op.
Med et mægtigt knald den sprang i tusind stykker.

 Det at ville være større end man er i sind og krop,
altså det, man ellers kalder at få nykker,
når man puster, og man puster, og man puster sig op,
kan det ende med, ballonen går i stykker.

    Moralen (i forhold til præsidentslagsmålet): Der er forskel på at spille præsident – og at Ilselil Larsens fremførelse kan høres på

https://www.youtube.com/watch?v=nxuIGbqPumQ

        Lyt og nyd!

PS: Alle efterfølgende meningsmålinger viser, at Donald Trump sprak i debatten mod Joe Biden. Har han nået the point of no return?

 

ANNONCE: 








 

 

 

 

 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar