![]() |
Hans Scherfig, Lenin og Trotzki (1922) |
PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
asger.albjerg@gmail.com
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
Forfatteren
og billedkunstneren Hans Scherfig (1905-79) opholdt sig i New York 1929-30. Her
oplevede han børskrakket den 29. oktober 1929. Oplevelsen og opholdet greb dybt
ind i den borgerligt sindede unge mands tilværelse og gjorde ham til kommunist
og politisk aktivist.
Fra
Hans Scherfig – en billedbiografi, Gads Forlag, bringer jeg nogle
citater og billeder, som får tale for sig selv denne tirsdag i oktober 2020 med
13 dage til valget i USA.
Herovre er det det rene Barbari. Jeg saa forleden Dag en Mand
blive skudt paa Gaden af en Betjent, han kom pludselig løbende og Betjenten
skød ham i Ryggen, saa han faldt med Ansigtet i Stenbroen, der var en Del
Smaabørn, der saa paa det.
(24.1.1930 i brev til faderen).
Der har været Optøjer igen
i Dag, også her i Kvarteret. Det er ellers en uhyre pæn Bydel, men
Kommunisterne bruger altid Union Square, ligesom de i sin Tid brugte Grøntorvet
hjemme. Det var en Arbejder, som var blevet skudt af Politiet, der blev
begravet, og i den Anledning demonstrerede 20.000 Mennesker, saa Trafikken var
i Uorden hele Dagen. Politiet er altid uhyre brutalt, men de rider bedre end
hjemme.
(28.1.1930 i brev til faderen).
Negrene står socialt, moralsk, kulturelt og intellektuelt 1000000000000
gange over de ”rigtige” Amerikanere, som endnu ikke helt er nået til
Abestadiet. Min brune Veninde er en nydelig højt begavet kultiveret ung dame,
og jeg holder forfærdelig meget af hende og hendes familie. Hun kan tale
nogenlunde Tysk og flydende Fransk og opfører sig i alle Henseender 10000000 gange
bedre end de skrækkelige Amerikanere, jeg har truffet. I ”rigtige” amerikanske
Familier æder man som vilde Dyr, smider Flippen, hvis det er varmt, og hikker
og generer hinanden med voldsomme Opstød. Man kan kun tale om Automobiler og
Sportskampe eller more sig kosteligt over kedsommelige sjofle Vittigheder.
[...]
Vi er alle – baade sorte gule og hvide, enige om, at Amerikanerne
ikke kan regnes med til Menneskeracen, men staar paa et eller andet mystisk
darwinsk Stadium noget under Aberne [...] Amerika er det dummeste frækkeste
mest bundraadne Land i Verden og Amerikanerne er Folk, som en mand med blot en
lille Smule Selvrespekt ikke kan omgaas, saa du maa ikke bebrejde mig, at jeg
er glad ved at have fundet anstændige sorte Venner her.
(Udateret brev til faderen).
Min [maleri]Udstilling blev for saa vidt en Fiasko, som jeg kun
solgte for 20 Dollars og Omkostningerne har været cirka 35. Det var en
vanvittig Hede lige i de Dage, den varede, saa ingen Mennesker kunne holde ud
at gaa paa Udstilling. En Journalist kom fra ”The World” og vilde interviewe
mig, hvis jeg vilde betale ham 25 Dollars for det, et par andre Blade skrev, at
de vilde rose Billederne, hvis jeg vilde betale 16 Dollars for Avertissement.
Er det ikke et bedaarende Land?
(Udateret brev).
Det var dén gang!
![]() |
Hans Scherfig, uden titel (1930) |
![]() |
Hans Scherfig, uden titel (1930) |
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar