KRITIK AF VEJRUDSIGTEN

 

PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

Hvor meget bismag giver den perfekte danske sommer, som med sine tropiske nætter og glohede dage faktisk slet ikke er dansk?
    Hvor meget bismag giver dagens sorte finske vinter, som i slutningen af november burde have været hvid flere gange? Efter den korte dag breder sort fugt sig og gør menneskene usynlige for hinanden langs vejkanten.
    Er bismagen ved sommerens og vinterens varmebølger nok til i samvær med familie og venner og i politisk aktivisme at forme vores holdninger til klimaet og gøre os klimabevidste?
    Der er noget, der tyder på det. I de sidste par år er opfattelsen af klimaet som det vigtigste problem i politik og samfund steget fra 20 til 60 procent. I hvert fald i Danmark.
    Derfor irriteres jeg og med mig helt evident flere og flere af den danske vejrudsigt i underholdningsformat, som den præsenteres i DR1.
    Alt er godt, alt er smukt, alt i naturen er naturligt, det er bare at tage det, som det kommer – med en kvik replik, et smil og gerne på et foto, som blæst op på skærmen garanterer fotografen danmarksberømmelse i fem sekunder. Vi forføres af smukke billeder, som fjerner bismagen og bevidstheden om tilstanden i det klima, som er forudsætningen for det daglige vejr.
    Det gælder i Finland og i Danmark og alle andre steder, hvor jeg ikke personligt har kunnet følge med i årstidernes gang.

  

ANNONCE:

 








 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar