TREDJE NOVEMBER 2020

 

Bang bang bang bang

 

 PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
asger.albjerg@gmail.com
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

 Jeg var foroverbøjet på vej tilbage til min lænestol med avisen under armen i det værste efterårsvejr med stærk blæst og en luft fugtigere end regnvejr. Bag hækken, som nærmest stod uden blade, lurede min finske nabo på mig. Jeg løftede hånden til en hurtig hilsen, men han trådte frem og spærrede halvt vejen.
    – Ved du, begyndte han uden at hilse tilbage, – ved du, hvorfor det hedder våbenhus?
    – Våbenhus? Jeg var lidt desorienteret, hvordan kunne han finde på at stille så dumt et spørgsmål til mig?
    – Nemlig! Våbenhus! I en kirke!
    – Naturligvis. Det er for at...
    – For at man ikke må tage sine våben med ind i kirken, Guds hellige hus.
    Han sagde de tre sidste ord med stærk betoning.
    – Men det må man altså – tage våben med – i en eller anden skide delstat ovre i Amerika – med ind i valglokalet, forstår du, ind i selveste demokratiets helligdom, så man kan skræmme livet af dem, der ser ud til at stemme på det forkerte parti. Eller skyde dem. Hvad gi’r du?
    – En billet til den næste westernfilm, sagde jeg og følte mig frygtelig træt.
    – Men jeg vil ikke med, tilføjede jeg. – Og mon du længes? For alt det lort derovre har allerede taget alt for meget af din og af min tid. Demokratiets festdag bliver et rent helvede.
    Han nikkede. Her var noget, vi åbenbart var enige om. Da jeg gik forbi ham med afstand, som det hedder i dagens coronajargon, halvt hviskede han:
    – Jeg glæder mig til dit sædvanlige novemberdigt. Det giver bedre end noget andet et billede af dagen.
    Jeg nikkede tilbage og gik ind. Imellem os fandtes der trods alt tillid og dialog. Ikke om det meste. Men om det afgørende.
    Så i stedet for at læne mig tilbage i lænestolen med avisen gik jeg hen og tændte for computeren.
    Henrik Nordbrandt, ÅRET HAR 16 MÅNEDER fra digtsamlingen Hånden skælver i november (1986) begyndte jeg at skrive.

         Året har 16 måneder: November
         december, januar, februar, marts, april
         maj, juni, juli, august, september
         oktober, november, november, november, november.

    Mens jeg skriver, slår vejret om. Det regner let, og nogle klatter blå himmel kikker frem mellem grå skyer. Selv i november kan det gå den rigtige vej.

 

 ANNONCE: