JULERENGØRINGSTRADITIONEN

 

Udsnit fra Tove Jansson, Hur gick det sen?

 

 

 

 

 PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
asger.albjerg@gmail.com
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

 

Julen er allerede forbløffende nær og med den julerengøringen, så alt kommer til at stråle og skinne som i lyset af ”Stadsestagen” i Johan Krohns Peters Jul (1866).
     Hvorfor egentlig rengøring? Af omsorg for mig selv, som den japanske rengøringsguru Marie Kondo påstår? Absolut ikke, det er for julens gæster, der gøres rent. Men hvor er de i år?
    For at sige det præcis, som det er, så hindrer deres fravær i årets coronajul mig i at fare rundt som en anden tante Sofie i Thorbjørn Egners Folk og røvere i Kardemomme by (1955).

Å fy og føj! Å fy og føj! Å hvilket roderi!
Her er så ækelt og beskidt som i en svinesti.
Men nu skal Jesper hænge i og gøre pænt i stand,
Og siden kan han komme ud og hjælpe Jonatan.

Og angående den personlige hygiejne står der (uha-uha):

Og strækker sæben ikke til, så tar Sofie fat
med skurepulver, sandpapir, benzin og sygevat.

    Tante Sofies rengøringsraseri bliver som bekendt socialiserende for de tre røvere Kasper og Jesper og Jonatan. Så inden for romanens ramme er rengøringen meningsfuld, fordi den er med til at forvandle de tre fra røvere til anstændige borgere.
    En af Tove Janssons stærkeste figurer i mumiverdenen er Hemulen. Han lider af et fantasiløst rengøringsvanvid uden andet mål og uden andet resultat end selve rengøringen. I billedbogen Hur gick det sen (1952) ser vi ham i fuld aktion, da Mumitrollen er på vej hjem fra butikken med en spand mælk:

Där städade en stor Hemul
(som trodde att det snart var jul)
och dammsög mattorna så nöjd
för städning var hans högsta fröjd.
Dammsugarns stora
HEMSKA TRATT
fick lilla Mumintrollet fatt
och mjölk och mymla följde med
och allting drogs i slangen ned!
Där var förfärligt-mörkt och kallt
och mycket dammigt överallt
och mymlan flög
och mjölken for
och mumintrollets skräck var stor –
Han skrek på MAMMA, stackars troll,
men MAMMAN var på annat håll…

    Hvert opslag i billedbogen slutter med et

VAD TROR DU ATT DET HÄNDE SEN?

    Skal jeg afsløre det? Jo, mumitrollen kommer efter mange trængsler hjem til sin mor med mælken. Men under den lange færd er den blevet sur, og det er ikke til at få den ud af spanden. Tvunget af omstændighederne kan de nu ikke drikke mælk, i stedet drikker de saftevand.
    Sådan ændrer omstændighederne traditionerne. Også rengøringstraditionerne. Der er altid noget at glæde sig over i denne tid, hvor smitten stiger, kampmoralen daler og coronatrætheden breder sig:        
    Rengøringstrætheden er borte med blæsten. Den har slet ikke været der.

 

ANNONCE: