JULEVISE I EN CORONATID

 

 

 

 

 

PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
asger.albjerg@gmail.com
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

 

Over en kop gløgg forleden aften spåede min finske nabo, at USA's uslåelige præsident Donald Trump er så bange for at havne bag tremmer for alle sine gerninger, at han den 21. januar 2021 vil transferere sig selv og sit præsidentskab til Rusland. Hermed har jeg glasklart tilkendegivet, at af min nabo kan man vente sig overraskelser uden måde. For eksempel var han forrige sommer på et kursus i dansk på en dansk folkehøjskole.
    I morges, da jeg var på vej fra postkassen med avisen under armen, rakte han mig over hækken nedenstående vers. Jeg bringer dem dels, fordi jeg er løbet tør for ideer til dagens blog. Dels, fordi de er et i sig selv skræmmende argument for, at halvt studerede røvere uden et ordentligt kendskab til sprog, rim og versifikation og med et punktuelt og derfor tåget forhold til julen og dens traditioner skal blive ved deres læst.
    At julevisen kan ses som en fordærvet frugt af hans højskoleophold, kan der næppe herske tvivl om.
    Jeg bringer den til skræk og advarsel, så gør den dog nogen nytte.

JULEVISE I EN CORONATID

Dans om juletræer har bragt mig glæde,
der ku vi kvæde
de gamle salmer.
Aldrig, aldrig, aldrig skal jeg glemme
Gudfaders stemme,
når han sang for.
Juletræets nisser blæste på trompeter
ind i øret på St. Peter.
Jeg drømmer mig tilbage til den go’e gamle jul,
rundt om træet hvor vi gik,
og sang om englebasserne, der daler ned i skjul
og om risengrød og slik.
Det var dengang da vi ku’ synge sammen
i menn’skefyldte kirkers fryd og gammen.
Men nu skal alle men’sker synge hver for sig
så coronaen går sin vej.
VÆK-MED-DIG!

Indtil just i år er julen vokset,
nu er den kokset
og ligger halvdød.
Gavebjergene er blevet mindre,
kan det forhindre
en glæd’lig jul?
Med spænding skal jeg se madammens mine når
hun en knaldrød læb’stift får  får – .
Jeg drømmer mig tilbage til den maskeløse jul,
da vi drukned’ i papir
fra udpakningerne som var i allerhøjste gear,
for at alle ku’ få sit,
mens juletræets lyshav endnu stråled,
og voksne løfted gløgglas’ne og skåled
og børn med færre end tyve gaver skråled,
julen den er bare shit.
KVITTE-VIT!

Dagens julebud er som de gamles,
lad os forsamles
og elske næsten.
Hvis såfremt ifald han gør det samme,
så vi kan ramme
vort fælles mål,
som er verdensfred, helt uden skyderi,
– bare roserne går fri (ti-hi).
Jeg drømmer mig tilbage til den go’e gamle jul
i det lille krybberum,
hvor hyrderne fra markerne sang halle-hallelul
under julestjernens skin.
I stalden lå en lille nyfødt unge,
som alle ville skulle blive stor
og frelse hele verden fra de dumme,
så vi kan få fred på jord.
ÆD OG BLIV STOR!

    At visen med fordel kan afsynges til den velkendte melodi til Jeg er en af bakkens sangerinder gør den bestemt ikke mere velegnet til den traditionsrige dans om juletræet.
    Med disse ord ønsker jeg mine trofaste læsere og alle andre en glædelig jul.

 

ANNONCE: