FLYTNING

Vincent van Goghs støvler

PROFIL

Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
asger.albjerg@gmail.com
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

– Flytningers store problem, begyndte min finske nabo og så filosofisk ud, - er ikke det, man flytter. Det er det, fornuften forbyder en at tage med.
    Mit svar, et langt øhhhh, gav ham åbenbart det indtryk, at jeg gerne ville have uddybet hans tanker om flytning og fornuft. Men tværtimod. Jeg ville hurtigst muligt hen til postkassen, få fat i avisen og forflytte mig til min dejlige lænestol, inden den kolde martsblæst tog livet af mig.
    – Jo, ser du, fortsatte han han pædagogisk. Bare en løftet pegefinger manglede. – Det, der er for meget, kan ikke komme med. Det er logik. Og lige meget, om det går i skraldespanden, til genbrugspladsen skænkes bort til venner og bekendte, må man sige farvel til det.
    – Ok, svarede jeg og begyndte at gå mod postkassen. Sin vane utro blev han ikke stående, men fulgte efter, mens han fortsatte med at snakke.
    – Altså bare et eksempel: Hvad skal man med støvler, som blev brugt ved en demonstration mod A-kraft i 1972?
    Jeg standsede op et øjeblik. – Smide dem væk! På den måde beholder du dem. Evigt ejes kun det tabte. Eller mal dem. Som van Gogh. Hans støvler tilhører evigheden.
    Han nikkede frem for sig. – De er faktisk meget sprukne. Og i øvrigt er de blevet for små.
    – Eller også er dine fødder blevet for store. Fødder vokser med alderen. Som bekendt.
    – Jamen det er ikke mine fødder, det er en god vens.
    – I dine støvler?
    – I hans egne, for pokker. Jeg hjælper p.t. Juha og Sally med deres flytning. Rådgiver dem.
    – Nåe, sådan, svarede jeg og forsøgte at lyde uinteresseret.
    – Historien om støvlerne er, at Juha havde dem på ved den der demonstration mod A-kraft, da de traf hinanden?
    – Så væk med dem, de har jo resultatet: hinanden.
    – Hvordan så med dine stakke af gamle aviser? spurgte han. – Bare som eksempel. Du har jo læst dem. Alle sammen. Og dine mange tusind bøger? Gammelt, gulnet papir, som er brugt færdigt.
    – Næ-næ, hov, stop! svarede jeg forskrækket. – Det er jo åndeligt indhold, som jeg længes efter at vende tilbage til. I læselampens skær. Der er så meget hygge i dem, at du ikke aner...
    Han slog en høj latter op. – Men sæt, du skulle flytte til en mindre bolig? En flytning ud er altid også en flytning ind. Og du skulle vælge?
    – Det skal jeg aldrig. Aldrig nogensinde. Jeg flytter aldrig! Det sidste nærmest råbte jeg.
    – Ok, sagde han roligt. – Så bliver det værst for de efterlevende!
    Vi var igen tilbage ved hækken, der adskiller vores parceller.
    – Det er præcis problemet for Juha og Sally. For i de år, de har tilbage inden flytningen til De Høje Himmelsale, vil de have det hele med. Og nu har Sally prøvet Juhas gamle støvler, og de passer perfekt. Fordi hendes fødder er blevet så meget større siden den gang, de mødtes. Så nu skal de med. Nu også på grund af deres brugsværdi.
    Jeg rystede på hovedet. – Materialistisk åndsfordærv, mumlede jeg for mig selv, gik ind og fandt mine læsebriller frem.

 

ANNONCE: