PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
asger.albjerg@gmail.com
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
Der
er en tanke i et citat, som har forfulgt mig siden 1964. Eller er det rigtigere
at sige fulgt mig? Tanken er både håbindgivende og skrækindjagende for
den, der forveksler lidenskab med erhverv og derfor mister begge.
Med
til erindringen om citatet hører, at det stammer fra en novelle af Frank Jæger,
og at jeg pløjede bogen med det igennem under bordet i en støvet time i
gymnasiet. Det var på en tid, da jeg endnu ikke satte streger i bøger, fordi
jeg ærede dem og udelukkende læste af lyst.
Nu ville jeg
finde det!
Mest
sandsynlig var Den unge Jægers Lidelser (1956), som jeg hentede ned fra reolen.
Årstallet på titelbladet, 1963, for erhvervelsen passede perfekt. I bogen
genfandt jeg novellen Djævelens instrument, som handler om en ung musikers
lidenskab for såvel sin kontrabas som for den Sille, han med et victoriansk
udtryk endnu ikke tør kalde sin. Men fuldbyrdelsen af forholdet mislykkes
fatalt, fordi han i det afgørende øjeblik forveksler de to genstande for sit sanseløse
begær. At han dermed taber Sille og dagen efter med bortvendt ansigt sælger sin
gulvviolin er den logiske konsekvens af forvekslingen.
Men
det eftersøgte citat fandtes ikke i dén novelle og heller ikke i nogen af de
andre noveller i Den unge Jægers Lidelser.
Efter
en aftens stormlæsning af flere novellesamlinger af Frank Jæger finder jeg endelig
citatet i novellen Foraarsaften med Faust fra Kapellanen og andre
Fortællinger (1957). Helt exceptionelt stod der en tynd blyantsstreg i
marginen ud for det – forestillede jeg mig med lystblandet frygt i 1964, da jeg
erhvervede og læste bogen, at jeg engang skulle blive bogbruger?
Men gør man sig en Levevej af det, som før var eens reneste Glæde og herligste Tidsfordriv [...] saa kan der gå Svamp i Herligheden, og smudsige Betingelser knytter sig til Glæden.
Den
opmærksomme læser kan her anmærke, at citatet ikke helt passer med erindringen
om det. Men for mig, i dag! spiller det ingen rolle. For jeg er efter uendeligt
mange år som forsker og lærer og bogbruger i erhvervsmæssigt øjemed og med
akribien i højsædet igen havnet i kategorien lystlæser. Derfor smider
jeg nu med rund hånd de bøger blandt omkring et hundrede og halvtreds løbende
meter væk, som jeg enten er sikker på, at jeg ikke vil genlæse – eller er
sikker på, at jeg aldrig vil få læst.
Nogle
ville med et svensk udtryk kalde dette for at döstäda – altså at rydde op efter
sig med henblik på en mere eller mindre snarlig død. Den følelse har jeg ikke,
jeg rydder tværtimod op med henblik på et nyt og spændende liv med lysten i
front. For nu kan jeg efterhånden overskue, hvad jeg vil, og hvad jeg har. På
den måde har jeg bevæget mig fra at være lystlæser via litteraturarbejdende
bogbruger til igen at blive lystlæser.
Håber
jeg.
På
den måde vil jeg ikke for fremtiden være at finde blandt dem, der forveksler en
kontrabas med en kvinde. Det er min hensigt at forene mig med dem begge på én
gang.
PS: Virker ovenstående som tågetale, så læs novellen om djævelens instrument og få som bonus en kunstnerisk oplevelse.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar