Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
–
Nu kan jeg altså ikke længere være følelsesneutral, sagde min finske nabo
pludselig. – Der er brug for at vælge et nyt folk og en ny forfatning.
– Hvor? spurgte jeg. Totalt overrasket. Vi havde stået et par
minutter, jeg på vej tilbage fra postkassen, og snakket lidt om vejr og vind –
præcis, som vi plejede.
– I Amerika, spruttede han. Følger du ikke med? – Halvdelen er
idioter og tror på Trump. Resten er endnu større idioter og tror på deres
grundlov med alle tillæg og forbedringer og ændringer fra en tid, da kvinder
var mandens skopudsere og slaver fra det sorte Afrika blev pisket ihjel.
– Små slag, små slag, sagde jeg forsigtigt.
– Små slag? vrængede han. – Nej, de brugte sgu den store kødhammer
til at slå med, og nu slår de om sig med ord. Fragmentationsbomber fyldt med
ord fra løgnefabrikken møder ordguirlander fra fortiden. Kan du ikke se, at det
er hul i hovedet?
– Jo, sagde jeg. – Det er virkelig hul i hovedet. – Men oprigtigt
talt, kære nabo, hvordan med dit eget hoved? Hvordan kan et folk vælge et nyt
folk, med mindre det snyder og genvælger sig eller fravælger sig selv og
ophører som nation? Det er jo uden hoved og hale. På den ene måde forbliver alt
ved det gamle – på den anden bliver alting ophævet.
– Jeg ser sådan på det, sagde min nabo affejende, – at internationalt
består en nation i vore dage kun som nation ved at optræde ansvarligt og
troværdigt. Gør den ikke det, er den teoretisk set så godt som afgået ved
døden. I praksis kan der være nogle krampetrækninger tilbage. Det er dem, vi
ser nu.
– Krampetrækninger?
– Kan du ikke se, at det hele skælver, mand. Hævn, snigmord, forstillelse,
løgn. Har du læst Machiavelli?
– Det er lidt tid siden, sagde jeg undvigende, totalt overrasket
over hans tankespring.
– Forskellen til dagens fyrste er, at Machiavellis råd til sin fyrste
var baseret på fornuft og beregning. Dagens fyrste er en forvirret olding, som
forsvares af sin hird ene og alene af den grund, at han sikrer dem rigdom og
skattelettelser.
Han krængede mundvigene ned.
– Fjorten tusind løgne på tre år, hvad gi’r du? Det er jo
ansvarsløst. Og så har de en forfatning, der kan udelukke vidner fra at vidne i
en retssag, bare fordi hirden mistænker dem for at bringe oldingen længere ned
i fedtefadet. Løgne i kilometermål accepteres, men ufordelagtige sandheder må
ikke komme for en dag. Det går jo imod al fornuft.
Hækken rystede. Han stod og sparkede ind i den.
– De lever af hans løgne og en forfatning, de kan sno om
lillefingeren. I et civiliseret samfund er én løgn nok til at bringe lederen
til fald. Og dermed BASTA!
Han skreg sit basta ud over hækken, sendte mig et olmt
blik, drejede omkring og gik med stormskridt mod sit hus.
Med dagens avis under armen styrede jeg eftertænksomt mod min
lænestol, mens jeg forsøgte at få orden på et citat. Var det fra Shakespeares Macbeth?
Eller var det fra King Lear? Eller fra et helt moderne teaterstykke?
Life is a tale, told by an idiot, full of roar and fury and signifying nothing.
Lige meget, om det var fire hundrede år gammelt eller bare to år.
Jeg følte pludseligt, at mit liv var for kort og usikkert til, at jeg gad hænge
mig i detaljer.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar